Find job

Regional Sales Manager – Danmark og Sverige

NUORI er et innovativt og eksklusivt beautybrand med hovedsæde i København. Vi er en ambitiøs virksomhed i fuld gang med at opbygge et internationalt brand, hvor vi kombinerer den nyeste teknologi og de bedste ingredienser med internationalt design. Vores passion er skønhed med en nordisk forkærlighed for enkelhed og renhed.

På trods af brandets unge alder sælges NUORI-produkter i over 25 lande fordelt på 4 kontinenter. NUORI har allerede vundet adskillige priser, heriblandt Årets Nye Brand ved Danish Beauty Award. Vores virksomhed er en stærk og professionelt styret virksomhed og NUORI’s kerneteam har stærke track records indenfor kosmetik, international markedsføring og strategi.

Vi leder nu efter en entusiastisk, dedikeret og højtydende Regional Sales Manager til at være en del af vores ekspanderende team af dygtige, engagerede medlemmer. På grund af vores store fokus på de nordiske markeder, vil Danmark og Sverige være dit primære ansvarsområde. Din base vil være NUORI’s hovedkontor i København. Stillingen kræver dog omfattende rejser inden for din region, og vi forventer derfor, at du er ude hos kunderne det meste af tiden.

Hovedopgaver

Rollen som Regional Salgschef består i at imødekomme samt overgå de fastlagte salgsmål indenfor den angivne region, samtidig med at NUORI-brandets integritet sikres, herunder:

  • Udarbejde og eksekvere de årlige salgsplaner for regionen
  • Identificere og erhverve nye kunder
  • Besøge kunder
  • Forhandle priser, ordrestørrelser og produktplacering i butikker
  • Sørge for at mærket er optimalt præsenteret på salgssteder
  • Opbygge stærke relationer med butikspersonalet på alle niveauer (fra ledelse til salgspersonale)
  • Træne butikspersonale i NUORI-produkter og koncept
  • Sikre at kunder altid har NUORI-produkter på hylderne
  • Indsamle viden om konkurrenter samt være på forkant med markedstendenser

Vi forventer

  • Minimum 3 års erfaring fra salg af luksusvarer og/eller livsstilsprodukter
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Evnen til at kunne præsentere materiale med klar overbevisning og præcision
  • Stærke færdigheder indenfor planlægning og organisering: Evne til at prioritere opgaver, gennemføre dem, og opfylde alle rapporteringskrav til tiden
  • Flydende dansk, svensk samt engelsk. Kendskab til andre sprog er en fordel.

Vi tilbyder

  • En energisk arbejdskultur i højt tempo, hvor faglig ekspertise og personlig integritet er vægtet højt.
  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, tidligere erfaring og dokumenterede resultater.

Hvis du er interesseret i at blive en del af NUORI, send venligst din ansøgning og CV til: jobs@nuori.com

For mere information om vores firma og produkter, besøg venligst www.nuori.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Copenhagen

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.