Find job

Medarbejder til kommunikation og presse (teamleder)

Julemærkefonden er en af de større velgørende organisationer i Danmark, og vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi skal vækste markant for at kunne imødekomme det fortsat stigende behov for vores hjælpearbejde rettet mod udsatte børn i Danmark. Vi har ambitioner på vegne af børn i Danmark, og du skal med din indsats, hjælpe os med at nå vores forretningsmæssige mål. Vi er i gang med implementeringen af en ny indsamlingsstrategi og en ny organisationsform, og som led i det, mangler vi dig på holdet. Stillingen er nyoprettet.

Jobbet

Sammen med vores nuværende dygtige kommunikationsmedarbejder, udgør I vores kommunikationsteam. I tæt samarbejde med fundrasing- og kommunikationschefen har kommunikationsteamet ansvaret for Julemærkefondens brandingstrategi og visuelle identitet. Det er teamets opgave at indsamle og formidle content til al vores kommunikation og omsætte det til værdifulde bidrag til de respektive kanaler og i forhold til segmentering, for eksempel nyhedsbreve, web, sociale medier, print og video. Teamet bidrager med content til kampagner og har ansvaret for udarbejdelse af Julemærkefondens markedsføringsmateriale. Du refererer til vores fundraising- og kommunikationschef.

Teamets primære arbejdsopgaver:

  • Indsamle og formidle content til al vores kommunikation såvel internt som eksternt. Det kan både være i forhold til monetær støtte, men også ifm. hjælpearbejdet, hvor vi for eksempel kommunikerer til specifikke fagområder
  • Produktion af video og formidling af den ædle kunst til andre, for eksempel vores kommunikationsmedarbejdere på Julemærkehjemmene
  • Udarbejde strategi for vores tilstedeværelse på sociale medier, pt. Facebook og Instagram. Teamet er social gardener og står for organisk indhold (produktion, upload mv.)
  • Udarbejde pressestrategi, udsende pressemeddelelser og håndtere pressehenvendelser
  • Forestå visse events, for eksempel vores deltagelse på Folkemødet
  • Ansvar for vores ambassadører, som der hver især udarbejdes en strategi for ift. bidrag til vores indsamlingsstrategi og branding
  • Udarbejde oversigt og løbende vedligeholde relevante nøgletal og eksterne fakta til gavn for hele organisationen
  • Arbejde med infografik både ift. vores eksterne og interne kommunikation
  • Produktion af markedsføringsmateriale
  • Opdragsgiver til løbende analyser på teamets indsatser, f.eks. nyhedsbreve, presseomtale, SoMe
  • Udarbejdelse af handlingsplan for teamet samt udarbejdelse af og løbende rapportering på budgetter og KPI’er.

Din profil:

Du er ikke bange for at tage ansvar, og du kan håndtere flere opgaver samtidig. Selvom din pen er skarp og rutineret, har du samtidig en analytisk tilgang til kommunikation. Du bliver teamleder for kommunikationsteamet. Det betyder, at du i dagligdagen har det opgave-  og personalemæssige ansvar. Vi foretrækker, at du har et par års ledererfaring, og du skal være motiveret for opgaven.

 Desuden lægger vi vægt på at:

  • Du har en relevant kommunikations- eller PR-mæssig baggrund, f.eks. journalist eller kandidatgrad i kommunikation, men vigtigst er, at du har praktisk og opdateret erfaring med opgaverne
  • Erfaring fra NGO-verdenen eller brancher som udbyder forskellige former for serviceydelser f.eks. fagforening eller forsikring
  • Du har din teori på plads, og du kan både udarbejde kommunikationsstrategier og håndtere dag til dag-opgaver
  • Du er rutineret bruger af diverse sociale medier og kender til disses muligheder, målgrupper mv.
  • Du har en levende pen, og du har hands-on kommunikationserfaring fra både analoge og digitale kanaler
  • Du har øje for de mange små succeshistorier og kan få dem fortalt i form af video, ord og billeder
  • Du kommunikerer på fejlfrit dansk
  • Du er struktureret og overholder deadlines
  • Du evner at prioritere og planlægge
  • Du er proaktiv, udadvendt, imødekommende og loyalitetsskabende
  • Du kan selv – men kan også samarbejde.

Vi tilbyder dig:

  • Masser af udfordringer og et stort selvstændigt ansvar
  • En stilling i en organisation med ambitiøse mål
  • Dejlige nyistandsatte kontorer på Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde
  • En gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge og betalt frokostpause
  • Et job med mening! Vi arbejder målrettet på at skaffe midler til børn på Julemærkehjem
  • Løn aftales individuelt
  • Fællesskab, troværdighed, udvikling og engagement er de værdier, vi arbejder efter.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du drivet og kompetencerne, så send din motiverede ansøgning og CV via rekrutteringssiden via "Søg jobbet her".  Ansøgningsfristen er den 3. februar. Ansættelser 1. april 2019.

Læs mere om os på julemaerket.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte fundraising- og kommunikationschef Hanne Nielsen på telefon 33 36 81 84.

Julemærkefonden
Baldersvej 3
4000 Roskilde

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Roskilde

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.