Find job

Global Planner til VELUX A/S, Kolding

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem.

Se mere på velux.com/career og velux.dk/karriere

Har du en baggrund inden for logistik eller supply chain management? Og vil du være en del af en global virksomhed, hvor du på sigt kan være med til at udvikle og optimere vores processer? 

Som en del af vores Central Planning team i VELUX bliver du bindeled mellem salg og produktion. Dermed kan du se frem til at få en central rolle med et bredt netværk og engagerede og dygtige kolleger.

Dine opgaver og udfordringer

VELUX producerer ovenlysvinduer, og vi har produktionsselskaber i Danmark, Frankrig, Tyskland, Polen, Slovakiet og Ungarn. Du kommer til at indgå i et team på 17 medarbejdere, som har til opgave at sikre optimal planlægning af færdigvare- og komponentproduktionen af vinduer og inddækninger på vores fabrikker. Dette sker ved at udvikle og optimere vores eksisterende processer, planlægningsværktøjer og KPI’er for derved at sikre bedre salgsforecast og dermed stabilitet i hele forsyningskæden.

Du vil få oplæring og indsigt i alle teamets arbejdsopgaver, og du vil få en grundig introduktion til vores produkter og organisation, ligesom du lærer at bruge vores planlægningsværktøjer, der er baseret på SAP IBP i kombination med Excel og SAP Business Objects. Herefter skal du forvente at blive involveret i en del tværfaglige udviklings- og optimeringsopgaver, ligesom der også vil være nogle faste driftsopgaver. Du kan forvente, at dine primære opgaver vil ligge inden for følgende områder:

  • Produktion-/logistikoptimering, blandt andet vha. Supply Chain Guru-værktøjer
  • Forbedring af vores processer og metoder inden planlægning
  • Drift af vores S&OP-møder med salgsselskaberne
  • Driftsopgaver omkring salgsforecasting, herunder statistisk forecast, phase in/out, kampagner m.m.
  • Løbende udvikling og optimering af vores planlægningsværktøjer, rapporter og KPI’er.
     

Din baggrund

Vi forventer, at du har gode kommunikationsevner, og du forstår at samarbejde på tværs af fagligheder, niveauer, nationaliteter og kulturer. Du er positiv af natur og sætter en ære i at lave små forbedringer dag for dag. Du er serviceminded og bliver drevet af lysten til at finde de bedste løsninger. Du er struktureret og får implementeret, dokumenteret og fulgt op på de forbedringer, som du arbejder med. Du befinder dig godt med både driftsopgaver og udviklingsopgaver, og du er udadvendt og ikke bange for at udfordre dine kolleger. Du er en teamplayer, og du hjælper hele teamet, når der er brug for det. Du har en uddannelse inden for logistik eller supply chain management på kandidatniveau.

  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men nyuddannede kommer også i betragtning
  • Du har flair for ERP-systemer, og kendskab til SAP vil være en stor fordel, men det er ikke et krav
  • Du er stærk i Excel og har gerne et godt kendskab til VBA-programmering og lysten til at videreudvikle dette
  • Det vil være en styrke, såfremt du har kendskab til Demand sensing
  • Du taler og skriver flydende engelsk og dansk.
     

Dine muligheder

Du bliver en del af et engageret Global Planning-team, hvor du får mulighed for at tilegne dig en stor viden inden for salesforecasting, produktionsplanlægning og lageroptimering, og du vil få et indgående kendskab til forskellige SAP-moduler. 

Da vi er en afdeling med mange forskellige typer opgaver, kan du også være med til at præge, hvilken retning og inden for hvilke områder du ønsker at udvikle dine faglige kompetencer. Du vil ligeledes blive en del af en global virksomhed med et stærkt brand, hvor du får masser af mulighed for at tilegne dig ny viden.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrick Lomborg Johansen på +45 61 55 33 46. Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde i VELUX Gruppen på www.velux.com/career

Vi holder løbende samtaler, indtil den rette kandidat er fundet, hvorfor vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Arbejdssted: Kolding

Yderligere oplysninger fås hos: Ulrick Lomborg Johansen på +45 6155 3346.

Om vores virksomhed

I 75 år har VELUX Gruppen skabt bedre boliger for mennesker verden over ved at bringe dagslys og frisk luft gennem taget. Vores produktportefølje består af såvel ovenlysvinduer og ovenlysmoduler som en lang række dekorations- og solafskærmningsprodukter, rulleskodder, indbygningsprodukter og intelligente fjernbetjeninger. Det er produkter, der bidrager til et sundt indeklima og bæredygtige løsninger – til leg og læring, arbejde og fornøjelse. Med salgsselskaber og fabrikker i mere end 40 lande arbejder vi globalt og har omkring 9.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab.

For mere information, visit www.velux.com

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Kolding

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.