Find job

Medarbejder til ANALYSE og CRM (teamleder)

Julemærkefonden er en af de større velgørende organisationer i Danmark, og vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi skal vækste markant for at kunne imødekomme det fortsat stigende behov for vores hjælpearbejde rettet mod udsatte børn i Danmark. Vi har ambitioner på vegne af børn i Danmark, og du skal, med din indsats, hjælpe os med at nå vores forretningsmæssige mål. Vi er i gang med implementeringen af en ny indsamlingsstrategi og en ny organisationsform, og som led i det, mangler vi dig på holdet. Stillingen er nyoprettet.

Jobbet

Vi har allerede en dygtig medarbejder, der primært arbejder med vores Microsoft Dynamics 365 samt GDPR, og sammen udgør I vores CRM- og analyseteam, og du vil være teamleder. I praksis får du ansvaret for analyser på tværs af organisationen, for eksempel i forhold til dokumentering og optimering af marketing- og indsamlingsindsatser eller i forhold til indsatser i forbindelse med hjælpearbejdet. Du skal også opsamle og analysere relevant markedsdata til gavn for organisationen.

Vi har en ambition om, i højere grad, at arbejde med automation flows samt afdække mulighederne for machine learning, så har du erfaring med det, bliver vi glade.

Teamets primære opgaver:

  • Ansvar for analyser på tværs af organisationen, f.eks.:
    • Analyse af marketing- og indsamlingsindsatser på alle platforme
    • Ad hoc-analyser af eksisterende støtter via interne data
    • Forestå eksterne analyser, hvor opdragsgiveren vil være andre interne teams
    • Forestå kundesegmenteringsprojekt i relation til forskellige former for potentialeanalyser 
    • Opsamling og analyse af relevant markedsdata
    • Indsatser i forhold til hjælpearbejdet
  • CRM-systemejer der sikrer vedligeholdelse og udvikling
  • Ledelse og beskrivelse af CRM-projekter samt forankring af disse i virksomheden, f.eks. ved undervisning af kollegaer
  • Segmentering og udtræk til diverse kampagner
  • Sparringspartner i relation til kryds- og opsalgsaktiviteter
  • Løbende optimere integration mellem CRM, Navision og CMS-system
  • Opsætning og afrapportering på nøgletal for hele organisation (i samarbejde med økonomiafd.)
  • Ansvar for sms-portal og sms-udsendelser
  • Opbygning af diverse online formularer
  • Opsætning, udsendelse, databearbejdning og afrapportering på ad hoc surveys
  • Ansvaret for GDPR i hele Julemærkefonden.

Din profil

Du er et stærkt analytisk menneske, der ser den relevante nål i høstakken. Du har et stort drive, positivt antrit og gode samarbejdsevner. Du har godt overblik og evner at projektlede flere opgaver samtidigt. Du arbejder målrettet og struktureret efter deadlines og KPI’er og er en teamplayer med godt humør.

Du bliver teamleder for CRM og analyseteamet. Det betyder, at du i dagligdagen har det opgave-  og personalemæssige ansvar. Du behøver ikke have en lang ledererfaring, men du skal være motiveret for opgaven.

Desuden lægger vi vægt på at:

  • du har erfaring fra anden NGO eller analyseverdenen, f.eks. tele- eller medievirksomhed
  • du har hands on erfaring med kundesegmentering, potentialeanalyser samt salgs- og krydssalgsaktiviteter, ligesom du er vant til at arbejde med forskellige former for kvalitative og kvantitative analysemetoder
  • du er vant til at formidle analyseresultater til både kollegaer og direktion, ligesom du arbejder sikkert og målrettet med budgettering, effektmålinger og forskellige former for opfølgning. Vi arbejder i Power BI, hvorfor det er en fordel, hvis du allerede er superbruger.
  • du er superbruger i CRM-systemer, gerne Microsoft CRM og generelt it-stærk
  • du er struktureret og overholder deadlines
  • du evner at prioritere og planlægge
  • du er proaktiv, udadvendt, imødekommende og loyalitetsskabende
  • du kan selv – men kan også samarbejde.

Vi tilbyder dig:

  • Masser af udfordringer og et stort selvstændigt ansvar
  • En stilling i en organisation med ambitiøse mål
  • Dejlige nyistandsatte kontorer på Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde
  • En gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge og betalt frokostpause
  • Et job med mening! Vi arbejder målrettet på at skaffe midler til børn på Julemærkehjem
  • Løn aftales individuelt
  • Fællesskab, troværdighed, udvikling og engagement er de værdier, vi arbejder efter.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du drivet og kompetencerne, så send din motiverede ansøgning og CV via rekrutteringssiden via "Søg jobbet her".  Ansøgningsfristen er den 3. februar. Ansættelse 1. april 2019.

Læs mere om os på julemaerket.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte fundraising- og kommunikationschef Hanne Nielsen på telefon 33 36 81 84.

Julemærkefonden
Baldersvej 3
4000 Roskilde.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Roskilde

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.