Find job

Vil du være med til at præge fremtidens regnskabsbranche?

Har du ambitioner og kompetencerne i orden, og leder du efter en arbejdsplads, hvor der aldrig er mangel på udvikling, fremdrift og sammenhold?

Azets søger ambitiøse og kompetente økonomikonsulenter, der ønsker at være en del af holdet på vores kontor i Herlev. 
Her bliver du en del af et professionelt, internationalt og spændende arbejdsmiljø, hvor du dagligt møder kolleger, du kan dele erfaringer og idéer med og kunder, som har brug for netop din regnskabskunnen og rådgivning. 

Vi rykker ved grænserne – og udvikler dig 

Som Nordens førende leverandør af teknologi og services inden for regnskab og økonomi drifter vi vores kunders regnskabsfunktion. Opgaverne spænder fra løbende bogføring, moms, udarbejdelse af afstemninger i forbindelse med måneds- og årsafslutning til rapporteringer. Nearhsoring-aktiviteter i Rumænien og robotteknologi medvirker dog til, at din rolle som konsulent vil udvikle sig over tid – i takt med at nogle opgaver automatiseres. 

Digitaliseringen og optimeringen af regnskabsfunktionen er i fuld gang, og det medfører nye muligheder og udvikling af kompetenceområder. 

 Hos Azets kommer du til at arbejde i et miljø, som giver dig store personlige og faglige udfoldelsesmuligheder. Du vil indgå i et innovativt og udviklingspræget miljø, hvor humor og en uformel omgangstone bidrager til et godt samarbejde. 

Arbejdsformen er teambaseret og som ansvarlig for dine kunders regnskabsfunktioner, vil du blive involveret i en bred vifte af regnskabs- og rådgivningsopgaver samt coaching af yngre konsulenter og review af deres arbejde. 

Faglighed, forandringsparathed og fremdrift 

Du brænder for at udvikle dig og har lyst til at prøve kræfter med nye udfordringer i ambitiøse og veletablerede omgivelser.

  • Du har minimum et par års relevant erfaring inden for økonomifaget samt en relevant teoretisk baggrund
  • Du er forandringsparat og optimerer og effektiviserer, når du ser muligheder for det
  • Rådgivning og højt serviceniveau falder dig naturligt – og du er samtidig god til at skabe relationer
  • Du er kvalitetsbevidst, selvkørende og god til at prioritere din tid 

Vi tilbyder vores kunder den bedste service via it-værktøjer, der medvirker til at optimere deres forretning, hvorfor det er en fordel, hvis du har kendskab til flere økonomisystemer. 

Vil du være en del af holdet?

Har du lyst til at være en del af vores vækst og succes – og vil du være med til at præge fremtiden inden for regnskabsbranchen sammen med os – så glæder vi os til at modtage dit CV og ansøgning via 'Søg jobbet her' nedenfor. 

Stillingen er på fuldtid, med base på vores kontor i Herlev, og kræver samtidig, at du taler flydende dansk og har gode engelskkundskaber.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR på 70 27 31 30. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Herlev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.