Find job

Bankrådgiver-Erhverv - små og mellemstore virksomheder

Vi søger en entreprenant og ambitiøs Bankrådgiver-Erhverv, som vil være med til at videreudvikle Flex Funding´s aktiviteter inden for långivning til mindre og mellemstore virksomheder i Danmark, Norden og …

Arbejdsopgaver:

Som Bankrådgiver-Erhverv bliver du en del af et ungt nordisk/europæisk team af kompetente erhvervslånsrådgivere, der servicerer, vurderer og ekspederer Flex Funding´s mindre og mellemstore erhvervskunder i Danmark og Norden.

Du følger kunden fra modtagelse af låneansøgning til udbetaling af lånet, og får ansvar for at følge og udvide forretningen på en portefølje af Flex Funding´s erhvervskunder.

Stillingen er en kombination af salg, kreditvurdering og kundeporteføljepleje

Personen:

Som person og Bankrådgiver-Erhverv er du:

  • God til dialog med kunderne frem for alt.
  • Ambitiøs, nysgerrig, ønsker at tage ansvar og at udvikle dig fagligt.
  • Selvstændig og ikke bange for at træffe beslutninger.
  • Analytisk i din arbejdsform, god til tal og god til at vurdere information.
  • Struktureret, lægger vægt på høj kvalitet og overholdelse af deadlines.
  • Værdifuld i et ungt, hektisk og entreprenant miljø med høje kommercielle mål.
  • Ikke bange for at give kvalificeret modspil til ledere og kolleger.
  • Hurtig og dygtig til at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver.

Kvalifikationer:

En klassisk bankrådgiver uddannelse er en god ballast for denne stilling – gerne med kendskab til kundesegmentet ”små og mellemstore erhvervsvirksomheder”, men det er ikke et krav.

Vi forventer, at du minimum har 2-3 års relevant erfaring fra en rådgiverstilling i den etablerede finansielle sektor.

En højere relevant uddannelse, som f.eks. HD, Cand.Merc., eller tilsvarende vil være en fordel i stillingen, men er ikke noget krav.

Da Flex Funding har ambitioner om at udbyde crowdlending i flere lande er det nødvendigt, at du behersker engelsk og dansk i skrift og tale.

Muligheden:

En ansættelse i fremtidens finansielle virksomhed. Bankrådgiver-Erhverv-stillingen er spændende og udfordrende i en lille organisation i hastig vækst og med stort entreprenørskab. Virksomhedskulturen er præget af kompetence, engagement og proaktivitet. Flex Funding forventer, at den nye Bankrådgiver-Erhverv præger sin egen hverdag. Stillingen giver rig mulighed for faglig og personlig udvikling, hvor din indsats har stor betydning for virksomhedens vækstmål og resultater.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til kvalifikationer.

Virksomheden:

Flex Funding er Danmarks førende crowdfunding virksomhed i hastig udvikling og vækst. På Flex Funding´s markedsplads, som er en online auktion for penge, kan private og professionelle låne direkte til virksomheder i Danmark. Flex Funding har ambitioner om at sætte ekstra fart på væksten i både Danmark og udlandet gennem markedsføring og en konstant innovativ udvikling af produkter og ydelser.

Læs mere på: flexfunding.com

Interesseret og kvalificeret:

Venligst kontakt Torben Petersen hos peoplemover. Telefon: (+45) 45 79 98 98 og mail: tp@peoplemover.dk snarest muligt.

 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hellerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.