Find job

Fremsynet Investment Manager med fokus på internationale ejendomme

Er du vores nye medarbejder?

Fremsynet Investment Manager med fokus på internationale ejendomme søges til pensionskasser med 96.000 medlemmer.

Som Investment Manager vil du være ansvarlig for nye investeringer og monitorering af vores voksende portefølje af internationale ejendomsfonde. Ejendomme udgør i dag en væsentlig del af pensionskassernes engagement i alternative investeringer, og målsætningen er at øge eksponering i de kommende år. Det globale investeringsmandat inkluderer direkte fondsinvesteringer, co-investeringer, secondaries og i mindre udstrækning fund-of-funds. Der er tale om en selvstændig stilling med vide rammer til at påvirke den videre udvikling. Du vil indgå i et velfungerende team, der alle arbejder med forskellige aspekter af alternative investeringer.

Alsidig arbejdsdag

I løbet af din arbejdsdag vil du blandt andet arbejde med en række spændende og udfordrende opgaver, som eksempelvis:

  • Identificering, analyse og eksekvering af nye investeringer globalt.
  • Løbende monitorering af og opfølgning på den eksisterende portefølje (DKK ~5 mia. i NAV).
  • Aktiv portefølje management med køb og salg i det sekundære marked.
  • Eksekveringer af co-investeringer.
  • Repræsentere P+ i advisory boards.
  • Bistå det øvrige team med investeringsanalyse og eksekvering indenfor infrastruktur, private equity og skov.
  • Medvirke til at videreudvikle den risikobaserede tilgang til vores ejendomsporteføljer.
  • Administrative opgaver inden for risk management, knowledge management, rapportering og ad hoc-opgaver i samarbejde med det øvrige investeringsteam.

Du bydes velkommen

P+ (DIP/JØP) er en arbejdsplads, hvor vi er engagerede, og vores kultur er præget af tillid og stor arbejdsglæde. Hos os får du et uformelt arbejdsmiljø med handlefrihed. Vi tilbyder en samlet attraktiv lønpakke. Du bliver automatisk omfattet af en fordelagtig sundhedsforsikring og vi har forskellige sundhedsrelaterede tilbud som eksempelvis løbeklub samt en varieret kantine, frugtordning og massage- og fysioterapiordning.

Du medbringer

  • Erfaring med internationale ejendomsinvesteringer eller fondsinvesteringer.
  • Investeringsmæssige kompetencer.
  • Kompetencer og interesse for selvstændigt drive investeringsprocessen, herunder i forhold til kommerciel/legal/skattemæssig due diligence med bistand fra eksterne rådgivere.
  • En økonomisk kandidatgrad.
  • Gode engelskkundskaber og gerne international erfaring.
  • Lyst og mulighed for at rejse som en del af jobbet.

Dine personlige kvalifikationer

  • Du god til at samarbejde og kan se værdien i at skabe investeringsresultater sammen med dine kollegaer.
  • Du er analytisk stærk, selvstændig, struktureret og har gode formidlingsevner.

Vil du være en del af holdet?

Lyder det som noget for dig, så send dit CV og eventuelle andre relevante dokumenter samt en kort motiveret ansøgning til os. Spørgsmål til stillingens faglige indhold kan rettes til Chef for alternative investeringer Anders Christian Schelde på telefon 40 13 50 67.
 
Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen, så snart den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse snarest muligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Frederiksberg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.