Find job
Valdbirn

Værkfører til bearbejdningsafdelingen, aftenhold

Vald. Birn A/S i Holstebro er en af Nordeuropas største støberikoncerner med datterselskaber i Danmark, Sverige og Tyskland. Koncernen beskæftiger omkring 850 medarbejdere, heraf ca. 550 i Holstebro. Hovedparten af produktionen afsættes på det europæiske marked til bl.a. lastbilindustrien. Da vores bearbejdningsværkfører gennem mange år fratræder til efterløn, søger vi hans afløser.

Stillingen

Virksomhedens bearbejdningsafdeling bearbejder emner, der støbes på virksomheden. Der arbejdes i tre holds skift, og på aftenholdet er beskæftiget ca. 25 medarbejdere.

Arbejdsopgaver

  • Ledelse, instruktion og udvikling af afdelingen og dens medarbejdere
  • Koordinering og gennemførelse af produktionen med fokus på sikkerhed, kvalitet og effektivitet
  • Bidrage til udvikling og optimering af bearbejdningsprocesser og produktionsudstyr i samarbejde med de øvrige skift i produktionen samt tekniske og måletekniske funktioner
  • Videreudvikle aftenholdet via LEAN
  • Bistå medarbejdere vedr. forståelse af kontrolplaner, opmålinger af emner, ordremelding mv.

Faglige kvalifikationer

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os en profil med en solid maskin- og CNC erfaring fra jern- og metalindustrien, fx som Industritekniker eller lign. Du har gode kommunikative evner, kendskab til LEAN, er fortrolig med IT, og kan begå dig på engelsk.

Personlige kvalifikationer

Du er en stærk lederprofil med en høj stresstærskel, og ser muligheder frem for begrænsninger. Du evner at se helheder og udviser stor fleksibilitet. Som person og leder er du rummelig, motiverende, engageret, resultatorienteret og systematisk, og du ved, hvad sikkerhed på arbejdspladsen, effektivitet, trivsel og kvalitet betyder for virksomhedens resultater og image.

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i en dialogbaseret og international fokuseret virksomhed, der løbende investerer i ny teknologi. En stor del af maskinparken i bearbejdningsafdelingen er af nyere dato. Der findes både manuelle og automatiserede bearbejdningsceller. Automatiseringsgraden er øget kraftigt igennem flere år, og virksomheden har en strategi om at fortsat at følge denne udvikling.

For den rette kandidat er der gode muligheder for at præge stillingens indhold. Gagepakken forhandles efter kvalifikationer.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Produktionsdirektør Rikke Helms på tlf. 6163 1671 eller HR Manager Morten Madsen på tlf. 3016 0115.

Ansøgning

Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag. Du søger stillingen via vores e-rekrutteringsløsning.

Bemærk, at vi afholder samtaler løbende og lukker for stillingen, når den rette kandidat er fundet. Da vi vægter diversitet i organisationen, opfordrer via alle, uanset køn, etnicitet etc. til at søge stillingen.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Holstebro

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.