Find Job

Materialestyrings-koordinator med flair for SAP

Vil du bruge dit logistiske falkeøje til at sikre et godt materialeflow og supportere vores produktion? Og har du samtidig lyst til at benytte din tekniske forståelse til at dykke ned i og optimere vores SAP-systemer?

Som vores ny materialestyringskoordinator får du en central rolle og en stilling med solide udviklingsmuligheder samt gode og erfarne kolleger, der står klar til at dele deres viden med dig.

Dine opgaver og udfordringer

Som materialestyringskoordinator skal du supportere produktionen i Danmark samt logistikpersonale på vores udenlandske fabrikker. En stor del af din tid vil derfor gå med at udføre konkrete driftsopgaver. Du sikrer bl.a., at vores produktion- og logistikmedarbejdere har de nødvendige SAP-kompetencer, og at vores standarder inden for produktion og logistik bliver overholdt. Derudover vil omkring 30 % af din tid være fokuseret på SAP-udvikling og optimering af vores processer.

”Det er en hverdag med mange sideløbende opgaver og en meget stor kontaktflade. Her får du mulighed for både at bruge din forståelse for intern logistik til at sørge for, at driften kører som den skal, samtidig med du i et mindre omfang får lov til at nørde din interesse for SAP,” fortæller logistikkoordinator Kumari Kathiresu. 

Helt konkret får du til opgave at:

  • svare på henvendelser fra produktionen vedr. fx problemstillinger omkring SAP, efterspørgsler på materiale, printerproblemer eller udfordringer med udstyr og interfaces
  • sikre nye processer bliver designet og implementeret korrekt
  • sørge for træning af medarbejdere både i nye og nuværende processer
  • deltage i SAP-udviklingsprojekter samt udføre kontinuerlig analyse på og finde mulige forbedringer til vores SAP-systemer.

Din baggrund

Som person trives du i et miljø med mange kontaktpersoner, og du arbejder struktureret og systematisk. Du er selvstændig og ikke bange for at udfordre status quo, når du kan se mulighed for forbedringer. Det er desuden vigtigt, at du kan lide at arbejde med de driftsmæssige opgaver, mens du samtidig også har lysten til at fordybe dig i SAP og påtage dig en ekspertrolle med tiden. Endelig er du god til at skabe overblik, og du:

  • er uddannet inden for logistik, hvilket har givet dig en solid værktøjskasse og basal viden omkring planlægning, disponering og indkøb
  • har formentlig et par års erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed
  • har kendskab til SAP R/3 eller andre ERP-systemer
  • er stærk i både Excel, Word og PowerPoint
  • taler og skriver både engelsk og dansk på højt niveau.

Dine muligheder

Som en del af vores logistikteam vil du indgå sammen med 12 erfarne og dedikerede kolleger, som står klar til at dele deres viden med dig. Vi vægter fagligheden meget højt, og kompetencemæssigt spænder vi vidt, hvilket gør os til et stærkt team, hvor vi supplerer hinanden godt. Derudover venter 400 kolleger i Skjern på at byde dig velkommen til et arbejdsmiljø, hvor omgangstonen er åben og uformel, og hvor der er plads til udvikling og læring.

”Du behøver ikke være SAP-ekspert fra dag 1. Så længe du har interessen, og den tekniske forståelse er der, så klæder vi dig på til resten,” slutter Kumari.

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kumari Kathiresu på telefon +45 2334 5557. Du kan også finde yderligere information på www.VELUX.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest den 20. februar 2019.

Om vores virksomhed

I 75 år har VELUX Gruppen skabt bedre boliger for mennesker verden over ved at bringe dagslys og frisk luft gennem taget. Vores produktportefølje består af såvel ovenlysvinduer og ovenlysmoduler som en lang række dekorations- og solafskærmningsprodukter, rulleskodder, indbygningsprodukter og intelligente fjernbetjeninger. Det er produkter, der bidrager til et sundt indeklima og bæredygtige løsninger – til leg og læring, arbejde og fornøjelse. Med salgsselskaber og fabrikker i mere end 40 lande arbejder vi globalt og har omkring 9.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab.

For mere information, visit www.velux.com

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Skjern

Job hos virksomheden

Cookies on StepStone

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by StepStone and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies.