Find job

Teamleder Kundeservice

Brænder du for at skabe resultater gennem andre? Motiveres du af at arbejde i et internationalt miljø i en danskejet international virksomhed? Brænder du for den gode Kundeservice?

Så er du måske vores nye Teamleder i vores Kundeserviceteam i Hanoi, Vietnam.

Din succes i jobbet

Hos MASCOT er det ikke kun vores produkter, der er høj kvalitet – det er vores service også.

Som Teamleder bliver det din og teamets opgave at give vores kunder en service, der svarer til – eller overgår deres forventning.

Det betyder, at du og ledelsen i Kundeservice i Danmark, sammen med et erfarent og kompetent multinationalt team, får ansvaret for driften af vores Kundeserviceteam.

Du bidrager med din synlige og motiverende ledelse til, at vores kolleger i teamet trives og udvikles, således de derigennem giver den bedste service til vores kunder.

Din hverdag

Fokus for MASCOT Kundeservice er at yde den bedste support for vores MASCOT forhandlere og sælgere både på telefon og mail. Hertil hører også ordreindtastning, retur- og reklamationsbehandling, produktrådgivning samt support og ordreopfølgning på vores interne systemer. 

Vi tilbyder og supporterer også onlineportaler og digitale services såsom B2B-shop og MASCOT SmartStore, der er MASCOT’s online bestillingssystem for slutbrugere og forhandlere.

Du har ansvaret for at koordinere og optimere arbejdsopgaverne i vores kundeserviceteam i Hanoi, der i dag består af 15 dygtige kolleger. De servicerer vores kunder i alle vores 15 markeder. De daglige opgaver koordineres derudover også med vores kundeserviceteam i Pårup, DK. Arbejdstiderne er skiftende, således at Kundeservice i Vietnam har åbent nogle timer samtidigt med Kundeservice i Danmark.

Du er tilgængelig for medarbejderne, og du er også selv aktiv i kundebetjening på mail og telefon, når der er behov for det. Du kommunikerer korrekt og ubesværet, både i skrift og tale på dansk, skandinavisk og engelsk. Hvis du taler tysk, er det en ekstra fordel.

Hvem er du?

Du har en vis teoretisk ballast på bachelor- eller kandidatniveau. Du begejstres af at levere excellent kundeservice og support til vores sælgere, samtidigt med at du er opmærksom på at optimere processerne. Du trives med at håndtere mange forskellige opgaver og bevarer samtidigt overblikket og strukturen. Du har ledererfaring fra en intern salgs- og kundeservicefunktion – gerne international. Du har arbejdet med MS Office-pakken og Outlook, og har også gerne erfaring med SAP.

Du har et højt energiniveau, er en skarp kommunikatør – og lytter (!). Du trives med at være selvkørende, og du ved samtidigt godt, hvornår du skal spørge om hjælp. Vi ser gerne, at dit CV er stabilt.

Din motivation

Du er ihærdig og kvalitetsbevidst, og brænder for at yde den bedste kundeservice i en hverdag, hvor din struktur og dit overblik er med til at skabe succes. Du har lyst til en hverdag i et internationalt miljø med gode og engagerede kolleger som hjælper hinanden, og du motiveres af store krav til dine præstationer.

Hvem er vi?

Du kommer til at arbejde i en international vækstvirksomhed med sunde værdier og en fantastisk virksomhedskultur, båret af dygtighed, engagement, flid og samarbejde. Vi opfører os ordentligt over for såvel vores kunder og vores kolleger som over for vores samarbejdspartnere. Vi giver frihed under ansvar, og vi lægger vægt på ledelse, der gennem blandt andet coaching, motivation og opfølgning støtter den aktive udvikling af de enkelte medarbejdere, således at deres fulde potentiale udnyttes.

Vi tilbyder

Hos MASCOT får du et job med udstrakt frihed, styr på processerne og en organisation, der vil gøre alt for at skabe succes sammen med dig, der har den rette indstilling og det rette engagement.

Vi tilbyder en attraktiv løn på lokale vilkår, helbredsforsikring, samt hjælp til at finde en bolig i Hanoi.

Mascot International Vietnam

MASCOT er en dansk virksomhed med en skandinavisk mentalitet og eksport til det meste af verden. Medarbejderne møder på arbejde i Danmark, Vietnam, Tyskland og 12 andre lande med en og samme mission: At udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. 

Ambitionerne er store, og derfor er høj kvalitet helt afgørende. I alt arbejde jagter vi Best Practices. Derfor bærer virksomhedskulturen præg af et energisk engagement og en løsningsorienteret fleksibilitet, der kommer kunderne til gode. En afgørende del af strategien er nemlig test og kontrol af metoder, produkter og leverandører. Derfor har vi gennem de seneste mange år brandet os på at være TESTED TO WORK – et velklingende slogan og en afgørende arbejdsstrategi. 

Den kompromisløse holdning til kvalitet hænger sammen med den strategiske beslutning om IKKE at producere og levere det billigste arbejdstøj, men derimod det bedste. Og arbejdstøj er mere end bare produktet i sig selv. Fx support, effektiv logistik og høj leveringssikkerhed er også afgørende for vores kunder. Det er det, der gør MASCOTs profil anderledes.


Om MASCOT:
MASCOT er en dansk virksomhed med en skandinavisk mentalitet og eksport til det meste af verden. Virksomhedens mere end 2000 medarbejdere møder på arbejde i Danmark, Vietnam, Laos, Tyskland og 12 andre lande med en og samme mission: At udvikle, producere, markedsføre og sælge verdens bedste arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Ambitionerne er store, og derfor er høj kvalitet helt afgørende. I alt arbejde jagter vi Best Practices. Derfor bærer virksomhedskulturen præg af et energisk engagement og en løsningsorienteret fleksibilitet, der kommer kunderne til gode. En afgørende del af strategien er nemlig test og kontrol af metoder, produkter og leverandører. Derfor har vi gennem de seneste mange år brandet os på at være TESTED TO WORK – et velklingende slogan og en afgørende arbejdsstrategi. Den kompromisløse holdning til kvalitet hænger sammen med den strategiske beslutning om IKKE at producere og levere det billigste arbejdstøj, men derimod det bedste – men stadig være super konkurrencedygtig gennem bl.a. dygtigt indkøb. Og arbejdstøj er mere end bare produktet i sig selv. Fx support, effektiv logistik og høj leveringssikkerhed er også afgørende for vores kunder. Det er det, der gør MASCOTs profil anderledes. I 2017 flytter virksomheden ind i et nybygget domicil på 35.500 m2 vest for Silkeborg - et topmoderne byggeri med alle tænkelige faciliteter.
www.mascot.dk
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hanoi, Vietnam

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.