Find job

Forretningsorienteret finansiel business-partner med drive og gennemslagskraft

Vil du have et udadvendt job med selvstændige økonomi- og optimeringsopgaver, hvor du kan sætte dit præg på økonomistyringen i Energinets største datterselskab, Energinet Eltransmission A/S? Og evner du, i kraft af din faglighed og personlighed, at opbygge den tillid og de relationer, det kræver at være en betroet økonomisk sparringspartner for topledere, hvor din fornemmeste opgave er at understøtte og udfordre dem på økonomiområdet? Som finansiel business-partner for Eltransmission bliver du den bærende kraft i at etablere forretningsorienterede og værdiskabende økonomiløsninger sammen med selskabets øverste ledelse. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia

Fokus på sparring og økonomiopfølgning

Som finansiel business-partner er du en betroet økonomisk sparringspartner for selskabets direktør og en væsentlig medspiller i forbindelse med Eltransmissions overgang til at blive et indtægtsrammereguleret selskab i 2021. De konkrete opgaver er at udarbejde rapportering, budgetter og prognoser til bl.a. bestyrelsesmateriale samt opfølgning på selskabets økonomiske mål. Derudover får du i samarbejde med en controller-kollega ansvaret for at følge op på driftsomkostningerne i selskabets afdelinger og løse de økonomirelaterede opgaver. Du er samtidig garant for, at opgaverne løses til tiden i rette kvalitet. Du har et tæt samspil med Koncernøkonomi, som varetager Energinets overordnede økonomistyring og understøtter dette med leverancer af økonomi- og målopfølgning, rapportering og budgetudarbejdelse. Sideløbende får du en central rolle i at understøtte imple-menteringen af SAP HANA-platformen i Eltransmission.

Du bliver en del af Eltransmissions stabsenhed Ledelsesstøtte, der supporterer selskabets områder indenfor økonomi, indtægtsrammeregulering, ledelsesstøtte og asset management og dermed skaber det overblik og de produkter, som ledelsen skal bruge for at lede forretningen optimalt. Afdelingen Ledelsesstøtte er en nyetableret afdeling, der består af otte dygtige vidensmedarbejdere, hvoraf fire af medarbejderne beskæftiger sig med øko-nomi og indtægtsrammeregulering.

Glæd dig til et job, hvor du som proaktiv sparringspartner for Eltransmissions ledelse, får en bred kontaktflade med store dele af koncernen. Da vi er en koncern, der i høj grad er præget af den rivende energipolitiske udvikling, opstår der løbende nye opgaver, hvilket bidrager til at holde fokus på effektiv opgaveløsning og supplerer med spændende udviklingsopgaver.

Økonom med gennemslagskraft og flair for samarbejde

Du har en relevant videregående økonomisk uddannelse, fx cand.merc. eller cand.oecon. Derudover har du minimum 2-3 års erfaring med økonomistyring, gerne fra et lignende job. Det er desuden et krav, at du har stærke Excel-kompetencer, ligesom kendskab til SAP vil være en stor fordel, da vi i løbet af 2019 overgår til den nyeste SAP HANA-platform.

Som person kan du arbejde selvstændigt, samtidig med at du kan kommunikere og samarbejde på tværs af teamet og med forretningen som helhed. Din tilgang til opgaveløsningen er analytisk og målrettet, og du formår med din faglige ballast og personlige gennemslagskraft at udfordre beslutningstagere på en konstruktiv måde. Derfor er det også vigtigt, at du har en solid forretningsforståelse, så du nemt kan sætte dig ind i de vilkår, hvori Eltransmission opererer. Endeligt trives du godt i et fagligt stærkt miljø, hvor der er mange udfordrende opgaver og til tider stramme deadlines.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Søg jobbet her”, så vi har den senest 19. februar 2019. Vi forventer at holde samtaler 22. februarr 2019 (1. samtale) og 27. februar (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Heidi Schak Barsøe på telefon 51 67 78 55 Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet Eltransmission A/S planlægger, bygger og vedligeholder Danmarks elnet, så det er driftsikkert her og nu og samtidig står klar til at imødekomme morgendagens behov. Når vi planlægger fremtidens elnet, vægter vi mange forskellige samfundshensyn, herunder forsyningssikkerhed, økonomi og påvirkninger på miljø og mennesker. Vi er datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Kun sådan vil vi lykkes med effektiv udvikling af fremtidens grønne energiforsyning. Med afsæt i værdierne tillid og mod, lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Fredericia

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.