Find Job
Teamleder til Teknisk Dokumentation

Til teamet Teknisk Dokumentation søger vi en teamleder med smag for både drift og udvikling.

Dit nye team består af 18 personer med ganske forskellige, og meget tekniske baggrunde. Teamet har et godt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden i en travl hverdag. Vores arbejdsdag er præget af koncentreret arbejde, med arbejdsro og god stemning med lun humor. Dine kommende medarbejdere sidder både i Fredericia, Ringsted og København. Din primære arbejdsplads bliver i København, og du kan forvente omkring 1 dag om ugen i Fredericia. Senere vil arbejdsstedet blive Ringsted i forbindelse med ’Bedre Balance’. 

Ud over dit eget team, vil du i hverdagen arbejde nært sammen med teamlederen for naboteamet Banedata både hvad angår de konkrete opgaver og den ledelsesfaglige sparring. Du vil referere til en sektionschef, som også sidder i København.

Du sikrer, at teamet performer, og at dokumentationen fungerer optimalt  

Når Banedanmarks anlæg ændres som følge af et fornyelses- eller anlægsprojekt er det afgørende, at dokumentationen afleveres snarest efter udførelsen. Dokumentationen afleveres til Teknisk Dokumentation, der kvalitetssikrer, registrerer og arkiverer. Teamet har drifts- og systemansvar for ProArc; Banedanmarks arkiv for teknisk dokumentation.

Divisionen har en aktiv rolle i Banedanmarks overordnede strategi om at gribe digitaliseringen og gøre den til et aktivt værktøj mod en professionel datadrevet asset management organisation. Du og dit team vil skulle gribe en række udviklingsinitiativer i dén forbindelse. Fundamentet for at lykkes med udviklingen er, at driften fortsat passes og kører.

Leder med godt overblik, teknisk indsigt og gode samarbejdsevner 

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt at du har erfaring med kompleks og teknisk drift – helst fra en lederstilling. 

Du er vant til at håndtere mange opgaver ad gangen, og samtidig sikrer du, at hverdagen hænger sammen for teamet. Som leder er du lydhør, og det er naturligt for dig at uddelegere ansvar til dine medarbejdere. Du formår at sætte mål og skabe opbakning, samling og arbejdsglæde omkring dig.

Du har lyst til og gerne erfaring med digital udvikling og sætter gerne spørgsmålstegn ved, hvordan vi gør tingene i dag.

Løn  

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.  

Ansøgning og kontakt 

Vil du vide mere, så kontakt Områdechef Mads Thostrup (tidligst 18. februar grundet ferie) på mtho@bane.dk eller tlf. 82 34 90 77.

Ansøgningsfrist: 11-03-2019.

For at søge stillingen klikker du på ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nederst på siden og følger instruktionerne.


I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, til gavn for passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies on StepStone

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by StepStone and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies.