Find job

Associate Relationship Manager til Private Banking Support BIL Danmark - København

BIL Danmark er en Private Banking bank i vækst. Vi er en full-service bank med fokus på helhedsrådgivning af kunder og med stærke kompetencer indenfor formueplanlægning og kapitalforvaltning.

BIL Danmark består i dag af en medarbejderstab på 51 engagerede og dedikerede medarbejdere, hvoraf 38 er placeret på hovedkontoret i København og 13 på bankens kontor i Aarhus.

Om jobbet

Vi søger snarest muligt en ny kollega til vores Private Banking Support Team i København.

I Private Banking Support arbejder vi tæt med kundens rådgivere for at sikre kunden den bedste service. Vi varetager en række varierende opgaver i relation til både nye og eksisterende kunder. Vi er nøglepersoner for både bankens kunder og for bankens rådgivere.

Arbejdsopgaverne dækker bredt, herunder oprettelse af kunder, håndtering af daglige bankforretninger, udarbejdelse af dokumenter, behandling af låne- og boligsager, tinglysning, investeringsaftaler og pensionssager.

Kunderne henvender sig ofte direkte til Private Banking Support, så kundeservice- og kontakt er en stor del af hverdagen, ligesom kontrolopgaver og administrative opgaver også hører til. Der løbes ofte stærkt og prioritering er et fokuspunkt.

Du tilbydes et job i et ambitiøst og positivt arbejdsmiljø med gode arbejdsforhold, motiverede kollegaer og en uformel omgangstone. Teamet består af 7 engagerede medarbejdere, hvoraf 4 er placeret i København og 3 i Aarhus.

Om dig

Du er bankuddannet og rutineret i håndteringen af alle produktionsopgaver herunder bolig- og pensionssager. Du er tryg i brugen af BEC´s systemer.

Som person er du engageret, selvstændig og ansvarsbevidst samt god til at tænke konstruktivt og struktureret. Du går højt op i kvaliteten og i detaljen af dit arbejde og kender betydningen af god service.

Sådan kommer du videre

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Sandra Findalen på telefon 33 46 11 36.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV, der sendes pr. mail til sandra.findalen@bil.com

Indkomne ansøgninger behandles løbende og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Om Banque Internationale à Luxembourg

Banque Internationale à Luxembourg, grundlagt i 1856, er den ældste bank i Luxembourg. BIL Danmark er en filial af Banque Internationale à Luxembourg SA.

Læs mere om BIL Danmark på www.bil.com og www.bil.com/dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.