Find job

Key Account Manager med stærk teknisk baggrund

Kunne du tænke dig

  • at være med til at bygge salget op i en international og ekspanderende virksomhed 
  • at være med til at skabe en innovativ og kommerciel succes
  • at have direkte indflydelse på virksomhedens salg og resultater

Så læs videre her:

Nordic Power Converters, som udvikler banebrydende strømforsyninger til LED-markedet (såkaldte LED-drivere), søger en selvmotiverende og dedikeret KAM til det europæiske marked – en stærk ’hunter’, som hader at tabe.

Vi forventer, at du på egen hånd vil være i stand til at:

  • Identificere, planlægge og opsøge kundeemner i Europa samt effektuere salg
  • Udvikle kunderelationer og vedligeholde kundetilfredsheden på alle organisationsniveauer
  • Arbejde tæt sammen med teamet og sikre fokus på relevante produkter og en profitabel forretning
  • Indsamle markedsdata og information om kunder og konkurrenter, og kommunikere dette til teamet
  • Opbygge, vedligeholde og styre dit salg efter CRM-baseret pipeline

Du har:

  • Min 5 års erfaring med teknisk B2B-salg og dokumenterede resultater
  • Erfaring med LED-lysmarkedet og værdikæden og indsigt i udfordringer og strategier for producenter af LED-lysarmaturer
  • Erfaring med brug af CRM-systemer og andre IT-værktøjer
  • Stærke præsentationsevner
  • Ubesværet engelsk i skrift og tale (forhandlingsniveau), og gerne yderligere sprogkundskaber
  • Relevant kommerciel og/eller teknisk uddannelse

For at trives i teamet forventer vi, at du motiveres at et dynamisk miljø, er agil og robust, og at du har en pragmatisk attitude. Din arbejdsstil er selvdreven og struktureret, og du evner at balancere detalje-fokus med langsigtede mål. Du motiveres også af at nå resultater og holde fremdrift i tæt samarbejde med kollegaer.

Vi tilbyder

  • Et team på 8 fuldtidsansatte i en ambitiøs og meget lovende start-up virksomhed
  • Et behageligt, passioneret og dedikeret arbejdsmiljø
  • Reference til CEO og arbejdsrelationer på tværs af virksomheden
  • Løn, bonus og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og erfaringer

Om Nordic Power Converters

Virksomheden udvikler banebrydende strømforsyninger, der vil sætte nye standarder for milliarder af hverdagsprodukter som LED-lys, opladere og skærme. Den innovative teknologi-platform fordobler levetiden og reducerer størrelsen op til fem gange sammenlignet med eksisterende strømforsyninger. Ambitionen er at blive en ledende aktør i et kæmpe globalt marked startende som B2B-leverandør til ambitiøse producenter af LED-armaturer.

Nordic Power Converters blev etableret i 2014, er velfunderet økonomisk via større dansk venture investor og business angels og har vundet adskillige priser. I 2018 blev strategien (inkl. Go to market) og team samt bestyrelse skærpet, kort efter blev et vigtigt partnerskab sikret og de første produkter med denne partner er ved at blive lanceret. Læs mere her: www.nordicpowerconverters.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Herlev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.