Find job

Manufacturing Operations Manager

Vil du være med til at redefinere og løfte produktionen af vores innovative medical devices?

Bliv en del af Cook Medical og få ansvar for en stor gruppe timelønnede medarbejdere og et leder- og supervisorteam. Du vil medvirke til at omsætte globale strategier til konkrete handlingsplaner, så vi fortsat kan producere state-of-the-art medical devices, der gør en positiv forskel for patienter verden over.

Velkommen til Cook Medical

Hos Cook Medical udvikler vi medical devices inden for mange kliniske specialer. I Danmark har vi primært fokus på produkter inden for hjerte-kar-sygdomme, men vi udvikler også udstyr til at behandle en række livsstilssygdomme.

Vi har base i Bjæverskov og er i øjeblikket i gang med en skelsættende transformation, hvor vi ønsker at redefinere, strømline og optimere vores produktion, så vi får skabt best practices og bliver endnu bedre til at møde kundernes behov. Derfor har vi brug for en Manufacturing Operations Manager, som kan hjælpe os med at føre vores visioner ud i livet.

Før produktionen ind i fremtiden

Som Manufacturing Operations Manager refererer du til vores General Manager, Manufacturing Entity. Du får det overordnede ansvar for produktionens godt 400 timelønnede medarbejdere, 12 supervisorer og 3 afdelingsledere, hvor sidstnævnte refererer direkte til dig. Her er din fornemste opgave at motivere og uddelegere opgaver til dine ledere og medarbejdere, så I sammen når de fastsatte mål.

Bliv en del af ledergruppen

Samtidig bliver du en vigtig del af ledergruppen sammen med bl.a. Quality Assurance, Regulatory Affairs, Engineering, HR, IT, Finance, Supply Chain og Continuous Improvement, og sammen sætter I retningen for Cook’s fremtidige initiativer. Herudover indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde med vores øvrige mellemledere omkring gennemførelsen af vores målsætninger.

Med andre ord sikrer du balance mellem den daglige drift og det strategiske arbejde. Konkret betyder det, at du:

  • i samarbejde med medarbejdere og øvrige ledere medvirker til at nedbryde globale strategier til konkrete handlingstiltag i din organisation 
  • sikrer, at samtlige medarbejdere forstår og arbejder efter de nye målsætninger, og du engagerer både medarbejdere og dit lederteam, så de kan yde deres bedste
  • implementerer metoder til proces- og produktionsforbedringer
  • opretholder og forbedrer KPI-mål for bl.a. produktivitet, levering, kvalitet og arbejdsmiljø

Erfaren leder med indsigt i forandringsledelse

Du får en yderst central rolle, hvor du er med til at føre produktionen videre ind i fremtiden. Derfor forstår du at holde overblikket og sætte retningen, mens du hele tiden har forandringsvisionen for øje. Du forstår at konkretisere og kommunikere strategiske initiativer forståeligt for dine medarbejdere, og med din imødekommende personlighed motiverer du menneskene omkring dig.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med den regulerede industri samt kvalitetsstyringssystemer
  • er vant til at arbejde KPI- og målstyret og har erfaring med at udvikle og drive din organisation efter performance management principper
  • er drevet af forretningsmål og en systematisk tilgang til problemløsning og løbende forbedringer 
  • har solid ledelseserfaring samt erfaring med strategisk transformation og forandringsledelse, herunder et væsentligt kendskab til LEAN-ledelse og LEAN-værktøjer
  • taler og skriver både dansk og engelsk flydende

Vi tilbyder

Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

Medarbejderne er med til løfte Cook Medical’s idégrundlag om at udvikle innovative medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan - vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.

Yderlingere information

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte General Manager, Manufacturing Entity, Paw Skovbo på tlf. 5686 8529.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende frem mod ansøgningsfristen den 31. marts 2019.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Bjæverskov

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.