Find job

Er du vores nye opmåler og stentekniker?

Er du frisk på nye udfordringer og har du hænderne rigtigt skruet på? Er du ambitiøs, udadvendt og kan du tænke løsningsorienteret? Så er det måske lige dig vi mangler.

FALKE er midt i en spændende og travl udvikling og har brug for en ny kollega til opmåling og finish af natursten, samt servicebesøg hos vores kunder.

Er du vild med natursten; granit, marmor og mange flere, og har du lyst til at være en del af en spændende branche med lækre high-end produkter og mange muligheder? Vi kan tilbyde en alsidig hverdag med en masse ansvar og mulighed for at fordybe sig i de enkelte projekter, for at yde absolut bedste service til vores kunder samt sikre den mest optimale løsning i det enkelte projekt.

Opgaverne dækker blandt andet: Opmåling med PROdiim laseropmåling hos vores kunder, udarbejdelse af tegninger og dxf-filer til vores CNC-produktion i 3D-tegneprogram. Tæt dialog og rådgivning til vores kunder ved opmåling og montering. Bearbejdning af natursten ved monteringen.

Vi sikrer en grundig oplæring i vores maskiner og nødvendigt software, samt en sikker oplæring i bearbejdningen af natursten.

Det vil være en fordel, men intet krav, at du har erfaring indenfor byggebranchen, vvs-branchen, køkkenbranchen eller lignende.

Vi tilbyder

  • Et uformelt arbejdsmiljø, med højt til loftet og plads til et godt grin
  • En udfordrende og spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • Grundig oplæring i vores produktsortiment og systemer, så du er godt rustet til de opgaver du bliver mødt med i dagligdagen
  • En virksomhed i udvikling, hvor du er med til at sikre fremtiden
  • Lønpakke efter kvalifikationer inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En social arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor dine muligheder for såvel personlig som faglig udvikling er store

Den rette personlighed er afgørende for succes i jobbet

Vi søger en person der er mødestabil, selvstændig, engageret, struktureret og har lyst til den nære kundekontakt og produktionsorienteret arbejde.

Vi elsker tilfredse kunder og søger derfor en medarbejder som sætter en ære i hver enkel sag. En medarbejder, som ikke er bleg for at tale med kunderne, så vi sikrer os det korrekte resultat første gang. Hver enkel opgave kræver fokus og pertentlighed uanset projektets størrelse og budget.

FALKE har Danmarks største udstilling af high-end produkter indenfor natursten. Vi producerer og leverer alt lige fra lækre marmorbordplader til gravsten og har en produktion i særklasse. Alt er custommade så en god forståelse for rum og tekniske tegninger, samt interesse for produktionsteknikker er vigtig. Du vil blive en del af et dygtigt produktionsteam, som består af ildsjæle. Sammen står I for den daglige drift af vores 7000m² store område i Hillerød. 

Har du lyst til at være en del af en virksomhed i rivende udvikling, så send din ansøgning samt CV til af@administrationsmail.dk med emnet: "Opmåler og stenteknikker – DIT NAVN". Din ansøgning skal sendes som PDF.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men venter gerne på den rette kandidat.

Branche og virksomheds­beskrivelse

Naturstensbranchen rummer mange muligheder i ind- og udland. Alt lige fra restaurering af slotte til anlæggelse af torve, gågader og springvand, køkkenborde, granit-belægning, indretning, fliser og meget meget mere.

FALKE har gennem 15 år udviklet sig til at være Danmarks stenvirksomhed med det bredeste udvalg og produktflade. FALKE er en virksomhed som er konstant i udvikling, hvor arbejde og teknikker fortsat finpudses i takt med væksten af digitale maskiner, CNC-processer og dygtige medarbejdere fra mange dele af verden.

Vores kundegruppe spænder bredt lige fra Hr og Fru Jensen til arkitekter, entreprenører, håndværkere og mange andre forretninger.

Website: www.falkegranit.dk

Lokation: 3400 Hillerød

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hillerød

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.