Find job

Kunne du tænke dig et arbejde som vores nye montør og stentekniker?

Er du frisk på nye udfordringer hvor ikke én dag er den samme, og har du hænderne rigtigt skruet på? Er du ambitiøs, udadvendt og kan du tænke løsningsorienteret? Så er det måske lige dig vi mangler.

Dine primære opgaver består i at sikre en professionel levering og montering af natursten i tæt dialog til vores kunder i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Vi sikrer en grundig oplæring, og glade kollegaer.

Om dig

Du er mødestabil og ansvarsbevidst. Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en hektisk hverdag indenfor dit arbejdsområde. Du bidrager positivt i et anderledes miljø og har et godt humør og er sund og rask.

Det vil være en fordel, men intet krav, at du har erfaring indenfor byggebranchen, eller lignende.

Vi tilbyder

  • Et uformelt arbejdsmiljø, med højt til loftet og plads til et godt grin
  • En udfordrende og spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • Grundig oplæring, så du er godt rustet til de opgaver du bliver mødt med i dagligdagen
  • Frokostordning
  • Lønpakke efter kvalifikationer inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En social arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor dine muligheder for såvel personlig som faglig udvikling er store

Den rette personlighed er afgørende for succes i jobbet

Vi søger en person der er mødestabil og engageret, og som har lyst til at aflevere et produkt hvor kunden er tilfreds inden du går.   

Vi elsker tilfredse kunder og søger derfor en medarbejder som sætter en ære i hver enkel sag, og som ikke er bleg for at tale med kunderne, så vi sikrer os det korrekte resultat første gang. Hver enkel opgave kræver fokus og pertentlighed uanset projektets størrelse og budget.

FALKE har Danmarks største udstilling af high-end produkter indenfor natursten. Vi producerer og leverer alt lige fra lækre marmorbordplader til gravsten og har en produktion i særklasse. Alt er custommade i unikke natursten, så en god forståelse for sikker håndtering er vigtig. Du vil blive en del af et dygtigt produktionsteam, som består af ildsjæle. Sammen står I for den daglige drift af vores 7000m² store område i Hillerød. 

Har du lyst til at være en del af en virksomhed i rivende udvikling, så send din ansøgning samt CV til af@administrationsmail.dk med emnet: "Montør og stentekniker – DIT NAVN". Din ansøgning skal sendes som PDF.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men venter gerne på den rette kandidat.

Branche og virksomheds­beskrivelse

Naturstensbranchen rummer mange muligheder i ind- og udland. Alt lige fra restaurering af slotte til anlæggelse af torve, gågader og springvand, køkkenborde, granit belægning, indretning, fliser og meget meget mere.

FALKE har gennem 15 år udviklet sig til at være Danmarks stenvirksomhed med det bredeste udvalg og produktflade. FALKE er en virksomhed som er konstant i udvikling, hvor arbejde og teknikker fortsat finpudses i takt med væksten af digitale maskiner, CNC-processer og dygtige medarbejdere fra mange dele af verden.

Vores kundegruppe spænder bredt lige fra Hr og Fru Jensen til arkitekter, entreprenører, håndværkere og mange andre forretninger.

Website: www.falkegranit.dk.

Lokation: 3400 Hillerød.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hillerød

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.