Find Job

Regnskabsmedarbejder til DA’s overenskomstfonde

Vi søger en dygtig og erfaren regnskabsmedarbejder, som vil være med til at sikre en stabil drift og god service.

Om stillingen 

Du bliver en del af det team, som varetager administrationen af Dansk Arbejdsgiverforenings overenskomstfonde. I samarbejde med de øvrige medarbejdere i teamet skal du: 

  • sikre indberetninger og betalinger fra alle bidragspligtige virksomheder 
  • sagsbehandle fejlindbetalinger 
  • rykke debitorer for manglende indbetalinger 
  • foretage løbende afstemninger 
  • medvirke til udarbejdelse af årsrapport samt klargøring af regnskabsmateriale til revisor 
  • deltage i den fælles telefonsupport og vejlede virksomhederne 
  • bidrage til den fortsatte udvikling af forretningsgange og systemer

En af vores vigtigste opgaver er at sikre høj kvalitet af vores sagsbehandling, og at alle kunder får en god oplevelse og korrekt svar på deres henvendelser.  

Du vil deltage i et grundigt oplærings- og introduktionsforløb, så du lærer alt om vores ordninger, systemer og måder at gøre tingene på.

I januar 2019 har vi taget et nyudviklet kundeservicesystem i brug. Systemet er baseret på Microsoft Dynamics CRM og NAV – og i den forbindelse skal du kunne bidrage til den videre effektivisering og udvikling af vores arbejdsgange.

Om os 

Du bliver en del af OK-Fonde, som har til opgave at administrere overenskomstbaserede ordninger for vores medlemsorganisationer og deres mere end 24.000 medlemsvirksomheder. Det drejer sig om udviklings-, kompetence- og barselsfonde samt feriegarantiordning.

Vi er 15 medarbejdere i enheden, der arbejder med både kundeservice i forhold til medlemsvirksomhederne, økonomistyring i de enkelte fonde og digitalisering af vores ordninger. Organisatorisk refererer chefen for overenskomstfonde til DA’s direktør for Arbejdsmarked og Medlemsservice.

Vi har et fagligt udfordrende miljø og et godt arbejdsklima, hvor vi hjælper hinanden og har en uformel tone.

Om dig 

Du har følgende kompetencer: 

  • En solid regnskabsforståelse og erfaring fra lignende stilling. 
  • Er rutineret bruger af Navision og velbevandret i Excel.  
  • Går struktureret til dit arbejde og er god til at bevare overblikket.  
  • Arbejder selvstændigt, men er også god til at samarbejde og trives med at løse opgaver som del af et team.  
  • Er god til at videndele med dine kolleger.  
  • Er udadvendt og serviceminded. 

Det vil være en fordel, hvis du også har: 

  • Erfaring med Microsoft Dynamics CRM.  
  • Erfaring med optimering af processer i en økonomifunktion. 

Er du interesseret? 

Så send via linket "Søg jobbet her" nederst på siden en motiveret ansøgning vedlagt CV og eventuelt eksamensbevis senest mandag den 18. marts 2019 kl. 23:59. Samtaleforløbet består af i alt to samtaler. 

Kontakt os

Paul Martin Olsen
Chef for overenskomstfonde
pmo@da.dk
+45 29 20 03 82


Dansk Arbejdsgiverforening er de danske private arbejdsgiverorganisationers hovedorganisation for arbejdsmarkedsforhold. Som interesseorganisation er det DA's formål at koordinere overenskomstforhandlingerne og påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft er størst mulig. Mere end 24.000 virksomheder er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer. Vi lægger vægt på samarbejde, et stærkt fagligt og socialt fællesskab samt løbende udvikling af den enkeltes kompetencer. Vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone i organisationen. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies on StepStone

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by StepStone and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies. You can at any time withdraw consent by deleting cookies.