Find job

Serviceminded og analysestærk Distributionschef søges til Berendsen i Ishøj

Brænder du for distribution og mennesker, og har du et stort drive og høje ambitioner om at være med til at skabe et distributionsteam af kompetente medarbejdere, der forstår sig på forretningens og kundernes behov? 

I vores afdeling i Ishøj søger vi en distributionschef, der kan skabe en klar retning og gode resultater inden for både distributionsoptimering og medarbejderudvikling. 

Om jobbet

Hos os er distribution ikke bare kørsel fra A til B. Det er en ansvarsfuld og kompliceret proces, der kræver konstant forandring. Med vores 40 biler servicerer og leverer vi måtter og mopper til private- og offentlige kunder på Sjælland. 

Som distributionschef står du i spidsen for afdelingens distributionsorganisation og vil blive en bærende del af forretningens fundament. Dette indbefatter at: 

  • Du vil indgå i afdelingens ledelsesteam på fire personer. Med henblik på at sikre den gode kundeoplevelse vil du have et tæt samarbejde med servicechefen og produktionschefen. 
  • Du har ledelsesansvaret for 2-3 kontormedarbejdere og 40 eksterne chauffører/vognmænd.
  • Du skal lede, træne og udvikle medarbejderne på distributionskontoret samt udvikle og træne chaufførerne i professionel serviceadfærd.
  • Du vil være primus motor på strategiske udviklingsprojekter og stå for optimering og ruteplanlægning. 
  • Du skal kunne målstyre og følge op på indsatsen, samt udarbejde budgetter og handlingsplaner for afdelingen i samarbejde med afdelingens General Manager.
  • Du løbende skal analysere på distributions-setuppet og lave optimerede løsninger på baggrund af disse analyser. Fx i form af ensretning af kontrakter, prismodeller, rutestrukturer, muligt storvognmands setup og lign.
  • Du skal deltage i krydsfunktionelle problemstillinger i afdelingen indenfor service og produktion.
  • Du skal være en aktiv del af tværorganisatorisk samarbejde i hele Berendsen Danmark.

Det er vigtigt for os, at du tillægger din rolle stor vægt, og at du har lyst til at være en synlig leder blandt medarbejdere og chauffører. Du skal være god til og glad for at arbejde med mennesker fra forskellige nationaliteter samt være i stand til at få det bedste frem i folk. Du skal endvidere kunne drive forandringer ved at sikre forankring og forståelse for disse i organisationen. 

Dine faglige kompetencer

  • Du har minimum fem års ledelseserfaring med distribution, optimering og service.
  • Du er struktureret og har en stærk analytisk erfaring med ruteoptimering og håndtering af større datamængder.
  • Du har stærke IT-kompetencer med et højt niveau i bl.a. Excel og en generel interesse for digitale værktøjer og innovation.
  • Du har en høj grad af forretnings- og økonomisk sans.
  • Du har erfaring med planlægning og gennemførelse af uddannelse og træning af chauffører.
  • Du er god til at motivere, opbygge relationer og kan kommunikere klart med mennesker på alle niveauer af organisationen.

Dine personlige kvalifikationer

  • Du har et stærkt drive, gennemslagskraft og gode lederevner.
  • Din arbejdsform er præget af struktur og målrettethed.
  • Du kan samarbejde og tage ansvar.
  • Du trives i en tempofyldt hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
  • Du er initiativrig, ser muligheder og besidder en god portion humor.

Du tilbydes

  • Et udfordrende job i et dynamisk team med gode muligheder for at præge jobbets indhold og fokus. 
  • Gode udviklings- og handlemuligheder i en spændende international virksomhed.
  • Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring. 

Vi ser vi frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfrist er d. 17. marts 2019, og samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter. 

Ansøgningen sendes via vores hjemmeside: https://www.berendsen.dk/ eller via "søg jobbet her". 

Berendsen Textil Service A/S er Danmarks førende tekstilserviceudbyder. Vi udvikler innovative tekstil-, hygiejne-, renrums- og logistikløsninger, som hjælper nogle af Nordens største virksomheder med at holde deres medarbejdere og produkter beskyttede. Vores landsdækkende, svanemærkede specialvaskerier forsyner erhvervslivet rettidigt med rene tekstiler, og vores hundredvis af eksperter rådgiver virksomheder om sikkerheds-, miljø- og hygiejnestandarder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ishøj

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.