Find job

Erhvervsrådgiver og nærværende sparringspartner til København

Gør en forskel sammen med Sparekassen Sjælland-Fyn A/S

Vi søger en kompetent erhvervsrådgiver, der brænder for at lave nye forretninger, opsøge nye kunder, samt pleje bestående erhvervskunder i område Øst.

Sparekassen Sjælland-Fyn gør en forskel ved at støtte op om lokale initiativer og styrke udviklingen og livsvilkårene på Sjælland. Vi engagerer os i uddannelse og talent og har et mål om, at ingen skal gå forgæves til os med en god ide og en fornuftig økonomisk plan. Du bliver en del af en organisation, der tager sit samfundsansvar alvorligt, hvor din stemme bliver hørt, og hvor du får frihed og fleksibilitet i din hverdag

Vær erhvervskundernes tætte sparringspartner

Som erhvervsrådgiver i Erhvervscenter Øst får du ansvaret for en portefølje af erhvervskunder. Du bliver deres nærværende rådgiver og sparringspartner, der i tæt dialog håndterer deres sager. Ofte tager du ud for at besøge eksisterende kunder, for at se virksomheden, samt få en dybere forståelse for behov og ønsker. Herudover forventes du at deltage i relevante netværk samt ved kundearrangementer.

Bliv en del af et stærkt team

I Erhvervscenter Øst bliver du en del af et velfungerende team på 8 personer, der sidder i fantastiske omgivelser på Islands Brygge, med udsigt over havnen. Vi arbejder i et miljø med en lokal filial, private banker og formuerådgiver i samme hus. Vi gør, hvad vi kan, for at give kunden en god oplevelse, og der er rig mulighed for god sparring med kollegaer.

Dine kvalifikationer

  • Du har en bankfaglig uddannelse, suppleret med en relevant teoretisk uddannelse
  • Du har erfaring med rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder
  • Du er opsøgende, udadvendt og tør spørge ind til kundernes oplevelse
  • Du er villig til at udbygge og benytte dit netværk
  • Du er faglig kompetent – herunder kreditfaglig opdateret
  • Du er serviceminded og løsningsorienteret, og giver kunderne en god, personlig betjening
  • Kendskab til Amager er en fordel - dog ikke en forudsætning.

Vi tilbyder

Et spændende job i et dynamisk ambitiøst og værdibaseret pengeinstitut med korte beslutningsveje. Hos os får du mulighed for at udvikle dine personlige kvalifikationer i et godt socialt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på høj medarbejdertilfredshed. Derudover får du gode personaleforhold med bl.a. sundhedsforsikring, tandforsikring og fri mobilordning.

Ansøgningsfristen er 24. marts 2019. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne dit cv allerede i dag.  

Interesseret? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdedirektør Erhverv, Henning Juhl Jessen på telefon 2149 2556 eller Julia Grand HR partner på telefon 5948 2075.

Det lokale, samfundsansvarlige alternativ

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S består af 49 filialer og 4 erhvervscentre og beskæftiger over 600 medarbejdere. Vi er det lokale alternativ til de landsdækkende banker på Sjælland og Fyn, men også det digitale alternativ til de store banker i hele landet. Vi går ikke på kompromis med en sund, solid og stabil drift og en markedskonform indtjening, der er sammenlignelig med andre pengeinstitutter i vores størrelse. Vi er dog overbeviste om, at der er behov for et stærkt lokalt og regionalt pengeinstitut med en forretningsmodel, der er kendetegnet ved mere end det, der kan sættes to streger under i et regneark. Derfor sætter vi samfundsansvar og kundernes økonomiske tryghed før den sidst tjente krone.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.