Find job

Nysgerrig og videbegærlig Controller Assistant til international virksomhed

Kelly Financial Resources søger for kunde:

Til en af vores kunder, søger vi en nysgerrig og videbegærlig Controller Assistant til nyoprettet fast fuldtidsstilling med gode udviklingsmuligheder.

Virksomheden, som er beliggende i Søborg, er førende inden for deres branche og et anerkendt mærkevareprodukt, der sælges i det meste af verdenen. I virksomheden er der en flad struktur med stor åbenhed og fleksibilitet. Her hersker et uformelt, behageligt og dynamisk miljø præget af mange forandringer samt positiv stemning, hvor der bliver lagt vægt på frihed under ansvar.

Du bliver en del af et større, nyetableret og dedikeret team, hvor samarbejde, løbende dialog og coaching er i højsædet. Her vil du i samarbejde med teamet være med til at opbygge virksomhedens nye nordiske Shared Service Center og herunder deltage i implementering af nyt ERP-system.

Du får ansvar for egne opgaver på tværs af flere af koncernens nordiske selskaber, samtidig med at du skal samarbejde med de øvrige Controller Assistenter om at komme i mål med opgaverne

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Balanceafstemninger
  • Periodiseringer og hensættelser
  • Anlægsaktiver
  • Intercompany
  • Proaktivt bidrage med optimering og opbygning af processer og arbejdsgange
  • Udarbejdelse og indberetning af statistikker
  • Indberetning og afstemning af moms og andre afgifter
  • Interne kontroller
  • Assistere med analyseopgaver
  • Deltagelse i måneds, kvartals-, og årslukning
  • Deltage i implementering af SAP

Faglige kvalifikationer

  • Du har erfaring med flere af ovenstående opgaver – og har stor lyst til at lære resten
  • Du har en regnskabsmæssig uddannelse svarende til akademimerkonom eller HD
  • Du kan begå dig på engelsk i skrift og tale
  • Du har gerne erfaring med SAP, men det er ikke et krav
  • Du er rutineret bruger i Excel

Personlige kvalifikationer

  • Du er forandringsparat, proaktiv og løsningsorienteret
  • Du arbejder struktureret, ansvarsbevidst og analytisk
  • Du overholder deadlines, er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
  • Du har et godt overblik over processer og har sans for optimeringsmuligheder
  • Du er en glad, positiv og samarbejdsvillig person, som gerne vil udvikles fagligt

Du tilbydes

  • Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning
  • Fleksible arbejdstider
  • God kantineordning
  • Mulighed for parkering

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Ansøgning

Såfremt du er interesseret i ovenstående stilling bedes du indtaste dine stamdata samt uploade dit CV og eventuelle ansøgning i et Word- eller Pdf-dokument.

Bemærk at annoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.


Kelly Financial Resources har specialiseret sig i jobformidling inden for økonomi, regnskab, revision og finans. Kelly Financial Resources er en del af Kelly Services som er en af verdens største virksomheder inden for Search & Selection og vikarløsninger. Vores konsulenter har selv en økonomisk baggrund, hvilket gør os i stand til optimalt at vurdere dine kvalifikationer samt sparre med dig omkring dit fremtidige job.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Søborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.