Find job

Økonomiafdelingen i Dragør Kommune søger budgetmedarbejder

Kvikt hoved med flair for tal og analyse

Økonomiafdelingen er en afdeling i løbende udvikling. Vi er 15 medarbejdere med en spændende hverdag og et hav af udfordrende opgaver inden for budget, regnskab, indkøb og opkrævning.

Vi søger en dygtig og engageret økonomikonsulent med ansættelse fra den 1. maj.

Som medarbejder i Økonomiafdelingen vil du få en central rolle i arbejdet med at styrke budgetgrundlaget og blive en nøglespiller i forhold til at sikre videreudvikling af budgetprocesserne. Samtidig vil du deltage i den løbende budgetopfølgning, med mulighed for at arbejde med ældreområdet, og være med til at bringe økonomistyringen til næste niveau.

Vi lægger vægt på, at du har analytiske evner og kan se sammenhænge uden at miste blikket for detaljen. Du har samtidig lyst til at indgå i et miljø, med skiftende roller og afvekslende arbejdsopgaver. Kort sagt skal du kunne lide afvekslingen mellem udviklings- og rutineopgaver i en lille organisation med en bred kontaktflade, tæt på direktion og faglige ledere.

Som person har du:

  • Vilje til samarbejde og opgaveløsning
  • Gå på mod og evne til at sætte dig ind i nyt stof, og selvstændigt handle derpå
  • En adfærd, hvor ordentlighed og ansvarlighed er kendetegnende for dine relationer til kollegaer og samarbejdspartnere.

Det faglige grundlag skal være i orden, dvs.:

  • En økonomisk uddannelse og erfaring med kommunalt budgetarbejde
  • Flair for analyse og har i praksis arbejdet med analyseopgaver, fx. analyse af kommunale driftsområder
  • Kendskab til KMD-Opus eller tilsvarende kommunalt økonomisystem
  • Stærke formidlingsevner skriftligt og mundtligt, dvs. erfaring med formidling af økonomiske problemstillinger – også til modtagere uden økonomiske fagkundskaber.

Vi tilbyder store frihedsgrader og indflydelse på udviklingen i dit eget arbejde og gode muligheder for videreudvikling - både personligt og fagligt. Vores dagligdag er præget af en uformel omgangsform og vi sætter pris på at have et godt miljø, både internt i afdelingen og i relation til vores andre kollegaer i Dragør Kommune.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte økonomichef Morten Højberg Vestergaard på tlf. 32 89 01 31 eller souschef Bjarne Schultz Jensen på tlf. 32 89 01 35.

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 27. marts.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Send den nu eller inden den 25. marts 2019, kl. 9.00 via "Søg jobbet her".

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Dragør er et traditionsrigt og velbevaret bysamfund i tæt nærhed til København med 12 km til Rådhuspladsen. Mere end 14.000 borgere og masser af turister nyder godt af vores enestående havnemiljø og naturområder langs kysten. I Dragør Kommune er det vores daglige mål at sikre borgerne den bedste service.

Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over et hold af engagerede og kvalificerede medarbejdere, der bakker op om vores mål og værdier. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen. Vil du vide mere, så besøg os på www.dragoer.dk.

Stillingsbetegnelse

Økonomikonsulent.

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentlig.

Virksomhedsoplysninger

Økonomi.

Tiltrædelse

1. maj 2019.

Ansøgningsfrist

25. marts 2019.

Kontaktperson

Økonomichef Morten Højbjerg Vestergaard tlf. 32 89 01 31
Souschef Bjarne Schultz Jensen tlf. 32 89 01 35

Uddannelse

Økonomiuddannelse.

Arbejdsområde

Administration. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Dragør

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.