Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Erfaren elinstallatør – byg din egen afdeling op fra bunden

Er du autoriseret elinstallatør og parat til at bygge en ny intern elafdeling op for en stor dansk detailkæde? Så har vi drømmestillingen til dig, der vil have masser af ansvar og være med til at styrke et stærkt brand!

Hvis du vil høre mere om din kommende arbejdsplads, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jannie Jensen på 7245 9045.

Få styr på det praktiske, og sæt dit eget team

Vi har rigtig god erfaring med at tage opgaver ind i huset, der tidligere har været løst af eksterne samarbejdspartnere, og nu er tiden kommet til, at vi tager elopgaverne ind. Og det er her, du kommer på banen. Som afdelingsleder bliver det din opgave at:

  • søge den nødvendige autorisation
  • opbygge vores kvalitetsledelsessystem fra bunden
  • finde og ansætte kvalificerede elektrikere til afdelingen og sikre dig, at de er glade og motiverede
  • lave aftaler med leverandører
  • køre rundt i hele landet for at besigtige de forskellige opgaver.

Vær med i vores modernisering

Der ligger en spændende opgave foran dig og dit team. Vi er nemlig ved at modernisere flere af vores butikker rundt i landet, og I bliver en vigtig del af både projekteringen og udførelsen af elarbejdet. Det er dig og dit team, der ved, hvad der kan lade sig gøre, og du arbejder tæt sammen med vores øvrige projektledere på tværs af virksomheden. Sideløbende skal du også opbygge en servicefunktion, der tager sig af de løbende småopgaver i butikkerne.

En kæmpe mulighed for den ambitiøse elinstallatør

Du har en stor udfordring foran dig, men også en unik mulighed for at skabe dit helt eget setup, for du bliver vores autoritet i alt, der hedder el. Og er der nogle kompetencer, du gerne vil være stærkere i – f.eks. i din rolle som leder – så står dine nye kolleger klar med god sparring. Så længe du har fuldstændig styr på dit fag og lysten til at lede, så har vi opgaverne klar til dig.

Entreprenant elinstallatør med lederevner

  • Du er uddannet elinstallatør – og er kvalificeret til at søge en virksomhedsautorisation.
  • Du har gerne ledelseserfaring, og du kommer måske fra en lignende stilling som afdelingsleder, entrepriseleder eller leder af din egen virksomhed.
  • Du har en stor viden inden for elinstallation og projektering og sætter de højeste standarder for kvalitet og sikkerhed.
  • Du har kørekort – så sørger vi for, at du får en firmabil.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jannie Jensen på 7245 9045.

Vores kunde vil gerne være anonym, og vi kan derfor ikke oplyse om virksomhedens navn på nuværende tidspunkt.

Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 2. april via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jannie Schacht Halling Jensen

Tlf. +45 72 45 90 45

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Nordsjælland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.