Find job

Er du vores nye salgskonsulent til København og omegn?

Har du i dit DNA et ”Hunter-gen”, så du kan opbygge din egen kundeportefølje for førende virksomhed inden for handels- og industrirenovation?

City Container søger en dygtig, udkørende salgskonsulent, der drives af kanvassalg, kan indgå salgsoptimerende kædeaftaler og varetage kunderelationerne i Storkøbenhavn og omegn.

Som salgskonsulent bruger du størstedelen af din tid ude hos kunderne, der kan være alt fra detailhandelen og restauranter til fremstillingsvirksomheder. Du besøger derfor både forretninger og kontorer i virksomheder i alle størrelser. På kontoret i Farum udfærdiger du tilbud og indrapporterer, og det er også her, du mødes med dine salgskolleger og deler viden og erfaringer. Salgsteamet på Sjælland består ud over en salgschef af 5 dygtige og engagerede salgskonsulenter, der sjældent er på kontoret samt en intern sælger med fast arbejdssted på kontoret.

Systematisk og fokuseret med B2B-brancheerfaring

Du har viljen til at yde noget ud over det sædvanlige, og du er engageret og nysgerrig på at lære vores forretning at kende. Du er en dygtig sælger, der dels forstår at lytte til kundernes behov og stille dem relevante spørgsmål og dels forstår din rolle i at hjælpe og rådgive dem bedst muligt. Du skal være udadvendt og proaktiv, da hovedparten af dit job bliver opsøgende salg. Du skal trives med at tale med mange forskellige typer af mennesker hver dag.

  • Du kan fremvise salgsresultater, der underbygger dit ”Hunter-gen”.
  • Du har erfaring med B2B-salg – gerne inden for affaldshåndtering, men intet krav.
  • Du har kørekort og trives med at planlægge og effektivisere dit kørselsmønster.
  • Du taler og skriver flydende dansk samt forstår, taler og skriver engelsk.
  • Du er bruger af Microsoft Office og har flair for IT.

Du kan lide at have orden i dine sager, har sans for detaljer, og du har et højt energiniveau og drive. Du har en generelt god forretningsforståelse og kan skabe og vedligeholde et kundegrundlag for City Containers produkter.

Bliv en del af en dynamisk virksomhed i rivende vækst, der er absolut førende inden for sit felt. Du tilbydes et spændende og selvstændigt job med stor frihed til at præge og planlægge din hverdag. Du vil arbejde sammen med ambitiøse og dygtige kolleger, der alle bidrager til at skabe en positiv arbejdskultur præget af humor, hjælpsomhed og sammenhold. Derudover tilbydes du en attraktiv lønpakke med pension, firmabil og sundhedsforsikring.

Interesseret

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef for Danmark Lise B. Olsen på mail lbo@citycontainer.dk.

Du søger jobbet via "Søg jobbet her". Du bør ikke vente for længe, da vi løbende indkalder til personlige samtaler. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om City Container

City Container er del af RECONOR A/S gruppen, en forholdsvis nyetableret koncern som omfatter driftsvirksomheder inden for forretningsområderne Ressourcer (NORRECCO Group) og Logistik (City Container Group) samt Hedegaard Miljø. Virksomheden beskæftiger sig med miljørigtig behandling af jord og affald samt salg af genbrugs- og naturmaterialer, og kan modtage alle former for affald, herunder beton-, tegl- og asfaltbrokker, brændbart affald samt affald til sortering. Derudover modtages også jord til sortering og kartering samt alle typer af forurenet jord til rensning. RECONOR A/S gruppen er ejet af den London baserede kapitalfond Agilitas, og koncernomsætningen er ca. 715 mio. kr. årligt og den samlede balance er på ca. 1,3 mia. kr. Der er samlet set 415 medarbejdere i koncernen.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København og omegn

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.