Kunderådgiver, Sensu A/S | StepStone
Find job

Kunderådgiver

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag cirka 300 medarbejdere fordelt på fire afdelinger – en i Jylland, to på Sjælland og en i Malmø i Sverige. De bærende værdier i virksomheden er effektivitet, kvalitet, godt håndværk og gode løsninger.

Uggerly Installation har et tæt samarbejde med HusCompagniet, hvor de står for el- og VVS-entrepriserne.

Til afdelingen i Skovlunde søges nu en dygtig kunderådgiver til typehusafdeling – El og VVS.

Salgsmøder og rådgivning i showroom, teknisk tegning og tilbud
 

Uggerly Installation A/S har et indgående samarbejde med blandt andet HusCompagniet A/S og forventer at lave installationer i cirka 500 huse alene på Sjælland i år. Med reference til afdelingsleder el for typehuse får du en nøglerolle i betjeningen af de kommende ejere af et hus fra HusCompagniet.

Det er væsentligt, at du kan tale med kunderne og sikre dem en god oplevelse, når I sammen gennemgår deres husprojekt med henblik på at sikre, at de får den optimale løsning. Møderne foregår i Uggerly Installation A/S’ showroom i Skovlunde og lejlighedsvis i Ringsted, hvor du rådgiver kunderne i valg af sanitet og andet VVS og i valg af el i form af spots, lampeudtag, tryk osv. samt i valg af hvidevarer. Når kunden har valgt løsningen, dokumenterer du den med en AutoCAD/SEE Electrical-tegning og en ordrebekræftelse, der udgør aftalegrundlaget mellem HusCompagniet og Uggerly Installation A/S. Der er en høj grad af tillid og fortrolighed i processen med kunden, og du er en væsentlig brik i at skabe afklaring. Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og sætter en ære i, at kunden får en god oplevelse af Uggerly Installation A/S.

Du har formentligt en baggrund som salgsrådgiver eksempelvis fra køkkenbranchen eller anden indretning og muligvis en baggrund som teknisk assistent eller lignende. Du kan som minimum læse og forstå en tegning, og du kan udfærdige tegninger i velkendte tegneprogrammer – gerne AutoCAD/SEE Electrical. Du bruger din PC som et naturligt arbejdsredskab, har en god teknisk forståelse og er skarp til at kalkulere. Du har flair for og interesse i administrative opgaver, så du selvstændigt kan oprette sager og fakturere. 

Du bliver en del af teamet i Skovlunde, og vi forventer derfor, at du bor i hensigtsmæssigt kørselsafstand hertil. Du må dog også påregne nogle dage i Ringsted-afdelingen i forbindelse med travlhed og ferier. Du er en vellidt kollega, der samarbejder naturligt, har et godt overblik og ser det som en selvfølge at levere god kunderådgivning.

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en virksomhed som fortsat er i vækst. Du får hurtigt selvstændigt ansvar og mulighed for at præge tingene i en afdeling kendetegnet af godt humør.

For yderligere information om stillingen kontakt konsulent Jeanet Kristensen, Sensu A/S på telefon 29 45 16 45. For yderligere information om Uggerly Installation A/S se www.uggerly.dk.

Jobbet ønskes besat snarest muligt og ansøgningerne behandles derfor løbende.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Skovlunde

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.