Find job

Erfaren Indkøber

Om KPK Døre og Vinduer A/S

KPK Døre og Vinduer blev grundlagt i 1976 og har 253 medarbejdere. Siden 2007 har KPK været en del af det børsnoterede Inwido, Europas største vindueskoncern og et naturligt hjem for regionens stærkeste firmaer inden for komfort, indeklima og tryghed. I 2018 omsatte Inwido for 6,7 milliarder SEK og havde en operationel EBITA-margin på 9,9%. Inwido beskæftiger ca. 4500 medarbejdere og har virksomheder i Danmark, Estland, Finland, Irland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.


Alsidige udfordringer i indkøb af indirekte varer og ydelser

Som indkøber får du ansvar for indirekte materialer og udvalgte produktkategorier på tværs af alle de danske Inwido brands: KPK, Outline, Outrup, Frovin og Bøjsø. Du samarbejder med stakeholders fra hele den danske organisation. Rollen refererer til Indkøbschefen og tilsammen udgør disse to roller et lille men stærkt og strategisk indkøbsteam.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:  

  • At sikre optimal leverandørportefølje  
  • Kostoptimering og support i kostoptimeringsprojekter  
  • Opfølgning på leverandører ift. kvalitet, leveringstid, leveringssikkerhed m.m.
  • Løbende optimering af kostpris, kommercielle vilkår og leverandørstrukturer 
  • Etablering af strategisk partnership med leverandører
  • Indgå i udviklingsprojekter inden for produkter og logistik

Øvrige opgaver kan være markedsanalyser, leverandør audits, identifikation af omkostningsdrivere samt udførelse af benchmarks. Din forståelse af forretningens forretningsstrategier samt behov og forventninger hos de interne stakeholders er afgørende. Dit arbejdsted er fordelt på koncernens adresser på Mors og Farsø.

Erfaren indkøber som er god til at samarbejde

Formentlig har du en relevant kommerciel uddannelse plus minimum et par års erfaring med indkøb og category management. Du er vant til at arbejde med optimering af processer og forstår at navigere, supportere og udfordre i samspillet mellem kolleger i din egen organisation og relevante nuværende/potentielle leverandører. Et digitalt mindset og forståelse for e-sourcing værktøjer er relevant. Naturligvis taler og skriver du dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

Som person er du en sympatisk, robust og fleksibel kollega. I forhandlinger er du fagligt kompetent og målorienteret. Du er god til at opbygge relationer og vedligeholde samarbejde både internt og eksternt. God struktur i alle facetter af dit arbejde er vigtigt.

Stillingen er alsidig og byder på indkøb, strategisk indkøb, projekter og hands-on opgaver i stort og småt. Du kommer rundt i organisationen og agerer ofte på egen hånd. Derfor er selvstændighed, drive og fleksibilitet nødvendige egenskaber.

Gør en forskel i en stor koncern

Denne stilling er nyoprettet og er en styrkelse af indkøbet på tværs af den danske organisation. Som sparringspartner og support til indkøbschefen og i dit tætte samspil med kolleger fra vores forretningsenheder får du indflydelse på din egen såvel som funktionens udvikling. Din sikre drift af opgaverne, dine ideer og din evne til at arbejde konstruktivt i et krydsfelt mellem mange behov og processer vil give dig masser af spændende udfordringer.

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt venligst Indkøbschef Allan Staffensen på mobil 22 16 65 55.

Vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor du bør søge straks, hvis du er interesseret.

Send venligst din ansøgning via "Søg jobbet her". 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Mors og Farsø

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.