Find job

Nordisk Marketingchef - Quooker Skandinavien

 

- til fremadstormende consumer brand.

 

Har du lyst til at arbejde i en virksomhed i vækst med salg i hele Norden?

For Quooker Skandinavien A/S i Gentofte søger vi en Nordisk Marketingchef til at videreudvikle Quookers brand og position i Skandinavien. Siden starten for 16 år siden har vi oplevet konstant vækst, så du træder ind i en dynamisk virksomhed, med fart over feltet. Vi har derfor behov for en visionær marketingchef for Norden, der både evner at udarbejde planen og også kan eksekvere herpå – i forhold til vores ambitiøse mål. Du bliver daglig leder af vores dygtige marketingteam, som i dag tæller 3 personer. Du har gerne en uddannelsesbaggrund som Cand. Merc. eller lign indenfor onlinemarkedsføring - og så er du vild med at løfte stærke brands og dine kollegaer.

Hvad tilbyder vi

Vi tilbyder dig en nøgleposition i vores dygtige og dynamiske marketingteam, hvor du får et spændende og udfordrende job. Du får mulighed for personlig og faglig udvikling, samt et rigtig godt kendskab til at arbejde i en virksomhed i vækst og konstant forandring, hvor kvalitet og professionalisme vægtes højt. Vi har vores base i Gentofte, hvorfra vi har salg og distribution af vores produkter til hele det nordiske marked. Du vil blive en del af et stærkt marketingteam, som består af en Brand Director, en Online Marketing Growth Hacker og en Marketingkoordinator. Her vægter vi sammenhold og godt kollegaskab meget højt.

Vi arbejder med stort set hele paletten indenfor markedsføring, så jobbet er meget alsidigt og krævende.

Branding: TV, print og online. Online markedsføring: website (webshop i SE), display, retargeting, og SoMe. Taktisk markedsføring: butikspromotion, shop-in-shop løsninger, demoteam, eget showroom, salgskonkurrencer, nyhedsbreve, brochurer, etc. PR: magasiner, bloggere, ”ambassadører”. Og endelig en lang række partnerskaber.

Der er brug for en person, der med reference til Quooker’s direktør, kan udvikle sig i rollen og påtage sig et stort ansvar fra første dag i jobbet – og en rolle som du selv kan være med til at forme, og hvor du kan se resultaterne af din indsats. Du vil få et tæt samarbejde til Quooker i Holland og du kan i øvrigt forvente at din leder giver plads til at udvikle og folde egne evner ud.

Arbejdsopgaver

  • Strategi og marketingplanlægning  
    Du kommer til at implementere strategiske beslutninger og være ansvarlig for en struktureret marketingplanlægning, der går hånd i hånd med vores salgsplaner og -mål
     
  • Salgs- og markedsføringsaktiviteter  
    Du bliver ansvarlig for alle markedsføringsaktiviteter og -budgetter i Norden. Du skal træffe beslutninger, handle taktisk og være parat til at handle på hurtigt opståede muligheder
     
  • Eksekvering og opfølgning 
    Du er ”hands on” på alle aktiviteter gennem benhård projektledelse og gennem selvstændig eksekvering på en lang række af opgaverne. Du følger op, evaluerer og optimerer løbende
     
  • Ledelse & teamwork
    Du bliver leder for 3 dygtige og engagerede medarbejdere og får et tæt samarbejde med vores nordiske salgschef, samt de eksterne specialister
     
  • Udtænke nye og innovative måder at tiltrække kunder på
    Du kigger på forbrugermønstre og trends og er god til at finde på nye måder at skabe "reasons to buy" – altså at se nye muligheder i brugen af produktet 

Om dig

  • Erfaring fra lign. stilling i dag og med at drive og opbygge et stærkt brand og kategori
  • Stor erfaring med et langvarigt forbrugsgode, med ansvar for både strategisk planlægning og praktisk eksekvering
  • Uddannet Cand. Merc. eller lign på kandidatniveau
  • Et solidt kommercielt fundament og "værktøjskassen" i orden ift. branding, online marketing og taktisk markedsføring
  • Erfaring med retail i Norden (evt. fra FMCG)
  • Struktureret metodetilgang og et godt overblik
  • 3-5 års ledererfaring, empatisk, uddelegerende og bukker ikke under for modstand
  • En blændende god kollega og leder
  • Kreativ og gode kommunikationsevner i skrift og tale og du kan begå dig på de skandinaviske sprog
  • Omstillingsparat, fleksibel og har et højt drive
  • Du evner at analysere og er benhård til at planlægge, eksekvere og følge op
  • Flair for design og kvalitet
  • Du har en stærk vindermentalitet, er systematisk og en resultatorienteret tilgang til dine opgaver.

Herudover tilbyder vi

  • En løn der matcher dine kvalifikationer
  • Bonusordning og pensionsordning med tilknyttet sundhedsforsikring
  • Frokost-, fitness- og massageordning
  • Moderne omgivelser, i nyrenoverede lokaler.

Afdelingen danner et stærkt team, hvor det er morsomt at være med, og i en fleksibel arbejdskultur med højt tempo. Fokus på personlig udvikling og plads til at vokse. Hos os er det er en selvfølge, at hvis du kan, så får du plads og lov. Du skal forvente op til 30 rejsedage årligt.

Spørgsmål og ansøgning

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Er du interesseret, så skriv lidt om dig selv og send os dit CV. Rekrutteringsprocessen håndteres af INCIPIA. Send dit CV hurtigst muligt via "Søg jobbet her" her i bunden, da vi holder samtaler løbende. Du er også velkommen til at kontakte Hasse Steenbuch hos INCIPIA på hasse@incipia.dk eller på telefon 4010 6280, alternativt direktør Martin Damtoft hos Quooker Skandinavien på telefon 2623 7555, hvis du har spørgsmål.

Om Quooker Skandinavien A/S

Quooker Skandinavien A/S er en selvstændig virksomhed, der har eneretten på distribution af Quooker i hele Skandinavien med et distributionsnet på 850 detailforhandlere. Vi er en fleksibel organisation på ca. 45 medarbejdere, hvor der er højt til loftet og plads til at udfolde sit fulde potentiale. Men vi er også en ejerledet virksomhed, der stiller store krav til kvalitet og kreativitet i alt, hvad vi foretager os. Det er årsagen til, at vi fortsætter vor vækst, mens det meste af branchen oplever det modsatte. Vi har en klar ambition om at sælge det bedste produkt - og være den bedste samarbejdspartner for vores kunder. Intet mindre.


Kort om INCIPIA - som håndterer denne rekrutteringsproces

Incipia er en specialiseret konsulentvirksomhed. Vores kunder er vidt forskellige. Men fælles for dem alle er, at de er fulde af menneskelige ressourcer, som det handler om at få til at agere, så at de skaber værdi i forretningen. Incipia's filosofi bygger på hovedområderne; Rekruttering, Assessment samt HR Konsulentydelser. I alle opgaver tager vi udgangspunkt i din virksomhed og tænker i helheder. For mere information besøg venligst www.incipia.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Gentofte

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.