Find job

Sales Supporter – til eksklusivt brand i møbelbranchen

Sales Supporter – til eksklusivt brand i møbelbranchen

For vores kunde – Royal Auping Scandinavia med kontor i København, søger vi en dynamisk, fleksibel og serviceorienteret medarbejder til sales support og kundeservice. Du kommer til at arbejde med alle aspekter af kundeoplevelsen, herunder ordrebehandling, reklamationsbehandling og kundeservice. Du får rig mulighed for at udnytte dine kompetencer indenfor kundeservice og du får stor variation i dine ansvarsområder og opgaver.

Som en del af en moderne møbelvirksomhed, finder du det naturligt at arbejde hands-on og tekniske termer skræmmer dig ikke. Kunderne er møbelbutikker i Norden, herunder også private kundehenvendelser.

Vigtigt er det, at du allerede i dag har en fornuftig erfaring med ordrebehandling og kundekontakt, hvor du kan anvende dine kompetencer. Du trives med et højt tempo, store frihedsgrader, en ambitiøs og uformel ledelse - samt en arbejdsplads hvor teamwork er nøgleordet og hvor du kan lide at gå langt for at gøre kunderne tilfredse.

Hvad tilbydes du:

Vi tilbyder et alsidigt job i en mindre organisation med gode kolleger. Du kan forvente et selvstændigt job med daglig kontakt til kunder og til vores moderselskab i Holland. Du får du en meget central rolle i vores sales support og du kan forvente at få plads til udvikling, både individuelt og som team. Vi sætter pris på samarbejde og værdierne åbenhed, engagement, respekt, fleksibilitet og udvikling. Du har lysten til at udvikle dig i takt med os og du kommer til at indgå i et professionelt team på i alt ca. 15 medarbejdere – og stillingen er fuldtid.

Ansvarsområder:

  • Ordrebehandling
  • Reklamationer
  • Kundeservice
  • Kundekontakt via mail og telefon
  • Diverse opfølgningsopgaver og -fejlsikring

Du vil blive tilbudt en konkurrencedygtig løn, pensionsordning, flex-benefits, samt sundhedsforsikring, gode kollegaer i et uformelt og praktisk miljø, med en god portion humor.

Du:

  • har min. et par års relevant erfaring fra lign. rolle
  • har sandsynligvis en grunduddannelse som HHX eller lignende, gerne suppleret med en kontor-/administrativ uddannelse (men ikke et krav)
  • trives både med udadvendte kundeserviceopgaver og nogle administrative opgaver
  • besidder allerede et godt kendskab til Excel
  • er struktureret, ordentligt med en god detaljegrad og grundig
  • arbejder selvstændigt, har et højt drive og holder hvad du lover
  • har af natur overskud, er team-orienteret og hjælper gerne dine kollegaer
  • er praktisk minded, ansvarsbevidst, nysgerrig og fleksibel
  • er ikke bange for at have travlt og yder gerne en ekstra indsats, når det kræves

Vi søger samtidig en person, som er kvalitetsbevidst, god til at kommunikere og til at formulere sig.

Vi forestiller os, at den rette kandidat har et solidt kendskab til IT og MSOffice (Word og Excel), samt at du kan begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale - og kan forstå svensk og norsk.

Spørgsmål og ansøgning

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Er du interesseret, så skriv lidt om dig selv og send os dit CV.

Rekrutteringsprocessen håndteres af INCIPIA. Send dit CV hurtigst muligt via "Søg jobbet her-knappen" her i bunden, da vi holder samtaler løbende. Du er også velkommen til at kontakte Sofie Strecker hos INCIPIA på sofie@incipia.dk eller på telefon 27 29 22 28, hvis du har spørgsmål.

Du kan læse mere om Royal Auping Scandinavia på: www.auping.dk

Royal Auping Scandinavia sælger og markedsfører kvalitetssenge i Norden og er en filial af Koninklijke Auping bv i Holland. Selskabet beskæftiger ca. 450 medarbejdere på verdensplan. Sengene produceres på vores fabrikker i Holland.

Incipia er en specialiseret konsulentvirksomhed. Vores kunder er vidt forskellige. Men fælles for dem alle er, at de er fulde af menneskelige ressourcer, som det handler om at få til at agere, så at de skaber værdi i forretningen. Incipia's filosofi bygger på hovedområderne; Rekruttering, Assessment samt HR Konsulentydelser. I alle opgaver tager vi udgangspunkt i din virksomhed og tænker i helheder. For mere information besøg venligst www.incipia.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Valby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.