Find job

COO

Virksomheden er en velkonsolideret teknisk handels- og servicevirksomhed beliggende i Sønderjylland med ca. 50 medarbejdere. Til at understøtte udviklingen og sikre virksomhedens fremadrettede vækst søges nu en COO.

Erfaren leder med teknisk forståelse og CEO-potentiale

Med reference til virksomhedens CEO får du ansvaret for driften af virksomheden. Du får det overordnede ansvar for virksomhedens medarbejdere samt ansvar for, i samarbejde med CEO og CFO, at udarbejde virksomhedens budgetter, handlingsplaner og politikker. Du har fokus på vækst, indtjening samt omkostningskontrol, og du sørger for månedlig budgetopfølgning i de forskellige afdelinger samtidig med, at du sikrer optimal bemanding og løbende afvikling af møder med selskabets afdelinger.

Du vil i tæt samarbejde med CEO forestå implementering og videreudvikling af selskabets vision samt implementering af nye agenturer. Derudover vil du løbende stå for optimering af forretningsområderne, sikre at procedurerne i kvalitetsstyringssystemerne overholdes samt afvikle besøg hos storkunder og vigtige leverandører/partnere i ind- og udland.

Du er en erfaren leder med teknisk forståelse og salgserfaring af teknisk karakter. Uddannelsesmæssigt har du en relevant kommerciel uddannelse, og du har ligeledes indsigt i økonomisk rapportering og budgetplanlægningsprocesser. Det forventes, at du behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale samt gerne behersker tysk i nogen grad.  

Som person er du initiativrig, ansvarsbevidst og udadvendt, og du er god til at skabe resultater gennem en målrettet indsats. Du er motiverende og empatisk, hvilket gør dig i stand til at kommunikere på alle niveauer og ligeledes håndtere svære situationer. Du er proaktiv og selvkørende i dit arbejde, hvor du med din forretningsforståelse, nysgerrighed og detaljeorienterede tilgang formår at se muligheder og samtidig følge tingene til dørs.

Det forventes, at du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til virksomheden i Sønderjylland.

Du tilbydes en central rolle i en spændende og velrenommeret virksomhed, der med sin solide position på markedet, betjener et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. Der er tale om en stilling med potentiale til mere, hvor du får mulighed for at få stor indflydelse og for at sætte dit eget præg.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til chefkonsulent fra Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på tlf.: 61 80 90 91.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Sønderjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.