Find job

Testingeniør

 

Nel Hydrogen A/S. Virksomheden er i øjeblikket 100 ansatte i den danske afdeling, og forventer at opretholde en stor vækst i de kommende år. Organisationen er dynamisk, kulturen er uformel og fleksibilitet er et nøgleord. Nel Hydrogen er frontløber når det kommer til udvikling af brinttankstationer. Markedet for brinttankstationer forventes at vokse markant i takt med, at de store bilproducenter lancerer deres brintbiler i de kommende år, ligesom udviklingen af andre typer brintkøretøjer nu tager fart. Nel Hydrogen har positioneret sig som en global spiller indenfor den hurtigt voksende hydrogen økonomi.

Om Technology & Development (T&D) afdelingen og jobbet

T&D afdelingen hos Nel Hydrogen udvikler komplekse produkter og ny teknologi, og omfatter en bred vifte af tekniske kompetencer indenfor proces, elektronik og mekanik, samt prototype opbygning og test.

Som testingeniør i T&D får du en nøglerolle med at teste nye komponenter og produkter. Du vil deltage i udviklingsprojekterne sammen med de øvrige T&D teams. Du samarbejder med projektlederne i de forskellige faser af udviklingen, og er ansvarlig for at testene bliver udført.

Dine opgaver bliver

  • Udførelse af tests på mekaniske/elektroniske komponenter, systemer og produkter
  • Interagere med øvrige T&D teams for at identificere hvilke test der skal udføres
  • Udvikle testplaner ved at præcisere sekvenser og mål
  • Deltage i udvikling af testbænke og testprototyper
  • Sikre at testinstallationerne er operationelle og tilgængelige
  • Vedligeholdelse af testudstyr og installationer
  • Gennemførelse af testplaner og udarbejdelse af testrapporter.

Om dig

For at lykkedes i stillingen er det vigtigt, at du har flere års dokumenteret erfaring som testingeniør indenfor tekniske områder som f.eks. gasproces, el- og mekanisk design, processtyring, dokumentation eller idriftsættelse/testning. Du skal have interesse for praktiske test opgaver, og ideelt set har du måske også erfaring med brint teknologien. Det er vigtigt, at du kan håndtere flere opgaver på samme tid, og at du er fleksibel og kan navigere i et ofte meget dynamisk miljø.

Herudover forventer vi at

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og en stærk teknisk interesse og forståelse
  • Du har erfaring i procesdesign, processtyring og idriftsættelse eller testning
  • Du arbejder struktureret, og du kan se det store billede uden at fordybe dig alt for meget i tekniske detaljer
  • Du træffer de nødvendige beslutninger indenfor dit område, men kan tage andre med på råd, når det er nødvendigt
  • Du er en god kommunikator – både i skrift og tale (flydende i engelsk)
  • Du er naturligvis en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken.

Nel Hydrogen tilbyder

Du tilbydes et spændende og udviklende job, hvor du bliver en del af T&D afdelingen, som i dag består af 23 medarbejdere. T&D er delt i to områder Technology samt Development. Test ingeniøren vil indgå i Development. Du vil komme til at arbejde i et miljø, hvor forandring er en del af hverdagen, og hvor du med din erfaring og viden i høj grad vil kunne påvirke produktet og opgaven. Som ingeniør vil du i din dagligdag opleve fordelen af at produktudvikling og produktion sker i samme hus og at produktionen foregår lidt længere nede ad gangen, så du har mulighed for at se og røre resultatet af dit arbejde.

Nel Hydrogen er beliggende i Lind ved Herning, i topmoderne faciliteter, og tilbyder medarbejderne mange personalegoder som eksempelvis en god kantineordning, pension med sundhedssikring og massageordning.

Ansøgning og henvendelse

Send din ansøgning samt CV hurtigst muligt til Pro&Co via knappen ”Søg jobbet her”. Samtaler afholdes løbende.

Forventet ansættelsesstart: hurtigst muligt.


Om Nel Hydrogen A/S | www.nel-hydrogen.com
Nel Hydrogen A/S – er en førende producent af H2Station® brintstationer, som giver brintbiler den samme hurtige optankning og rækkevidde som konventionelle biler. Nel Hydrogen har investeret i udviklingen af H2Station® siden 2003 og teknologien markedsføres i dag til markeder, hvor større netværk af brintstationer er under etablering. Nel Hydrogen er en del af NEL ASA, som er noteret på Oslo Børsen. NEL ASA er en førende producent af hydrogen teknologi til industri og energiformål med over 500 leverancer i mere end 50 lande.


Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Kristian Reinevald
kr@proogco.dk
Tlf.: 96603203
Tlf.: 31451240

Ansøgningsfrist: 
Hurtigst muligt

Læs om pro&co her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Herning

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.