Find job

Chief Value Officer

Epoka A/S er en uafhængig og velkonsolideret international virksomhed med et ungt og dynamisk team af dygtige medarbejdere. Virksomheden beskæftiger cirka 75 medarbejdere, hvoraf hovedparten er på hovedkontoret i Svenstrup, Danmark. De øvrige medarbejdere er på virksomhedens salgskontorer i henholdsvis Holland, Dubai og Rusland. Siden 1991 har Epoka A/S været markedsledende og er i dag en af de absolut største og førende virksomheder inden for køb og salg af nyt og brugt high-end server og storage udstyr. Epoka A/S’ primære fokus er handel og distribution af IT-udstyr til kunder, der fordeler sig i over 120 lande rundt om i verden.

Til at videreudvikle organisationen og understøtte vækststrategien søges nu en forretningsorienteret Chief Value Officer.

Strategisk nøglerolle - Ansvar og indflydelse - International vækstvirksomhed

Med reference til virksomhedens CEO bliver du ansvarlig for ledelse og udvikling af økonomiafdelingen, hvilket blandt andet omfatter fastlæggelse af processer og procedurer samt optimering og udvikling af forretningsgange. Ved hjælp af virksomhedens data, prædiktiv analyse og din stærke forretningsforståelse får du til opgave at skabe værdi til forretningen ved at dykke ned i kritiske forretningsprocesser og dermed opdage uudnyttede forretningsmuligheder.

Du får det overordnede ansvar for periode- og årsregnskaber, budgetter, efterkalkulationer på produkter og likviditetsstyring samt opfølgning herpå. Derudover får du til opgave at udarbejde og fremlægge nøgletal for bestyrelsen, og du bliver ligeledes ansvarlig for datterselskaberne i forhold til økonomi og arbejdsgange.

Du har en relevant videregående uddannelse, der støtter op om de arbejdsopgaver, der findes i stillingen som Chief Value Officer. Du har nogle års erfaring med lignende opgaver i en internationalt orienteret handelsvirksomhed, og så er du en erfaren og dygtig leder med en stærk regnskabsforståelse, der gør dig i stand til at kommentere/analysere på rapporter. Du har erfaring med ERP-systemer – gerne Axapta eller Target, og har du erfaring med CRM-systemer og Business Intelligence, er dette en fordel. Du er desuden solid bruger af Microsoft Excel, og du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.

Som person er du struktureret, analytisk og ansvarsbevidst, og i kraft af dit store engagement og overblik evner du at følge op og samle trådene. Du er dynamisk, selvkørende og handlingsorienteret, og så har du en naturlig interesse for at sætte dig ind i forretningen. Du er imødekommende og kendetegnet af at kunne kommunikere og samarbejde på alle niveauer.

Det forventes, at du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til kontoret i Svenstrup.

Du har nu mulighed for at få en central rolle i en velkonsolideret virksomhed, hvor du kommer helt tæt på beslutningsprocesserne og dermed får indflydelse på den fremadrettede udvikling.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør fra Sensu A/S, John Tveit på +45 20 77 43 33. For yderligere information om Epoka A/S se www.epoka.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Svenstrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.