Find job

Vi søger en dygtig Chief Financial Officer (CFO) til ambitiøs ingeniørvirksomhed i vækst

Du bliver en del af topledelsen og får en afgørende rolle for virksomhedens fortsatte udvikling. Sammen med vores CEO eksekverer du vækststrategien og får medansvaret for at nå virksomhedens mål. Du får ansvaret for økonomi, administrativ drift og procesoptimering, og du bliver en vigtig sparringspartner for direktion og bestyrelse

Confirm A/S, Roskilde (confirm.dk/) er blandt Danmarks førende leverandører af konsulentydelser indenfor Automation og Validering. Vi hjælper vores kunder, som er Danmarks største medicinalvirksomheder, med at sikre ”Quality of Life” for medicinbrugere over hele verden.

Vi har en vision om at være branchens dygtigste leverandør og kundens foretrukne samarbejdspartner. Vores kultur er værdidrevet, og vi er stolte over at møde kunderne med faglighed, integritet og arbejdsglæde.

Confirm A/S blev etableret i 2001, beskæftiger i dag 18 medarbejdere, er 3-dobbelt Gazelle, har AAA-kreditrating, er ISO-certificeret og følger med succes en ambitiøs vækststrategi.

3 gode grunde til at vælge dette job

  1. Du får alle muligheder for at præge udviklingen og tage hurtige og vigtige beslutninger, og du slipper for politik og corporate sniksnak
  2. Du bliver en del af en kultur hvor vi hjælper hinanden, har det sjovt og sammen skaber resultater
  3. Du kommer med ombord i et team, hvor der bliver lyttet til dig, og du bliver en vigtig del af en virksomhed i vækst.

Du får ansvaret for økonomi og administration – og friheden til at planlægge din dagligdag og tage rutiner og processer til næste niveau

Virksomheden har nået et niveau hvor behovet for en operationel og strategisk økonomifunktion melder sig, og til en nyoprettet stilling søger vi nu en engageret og dygtig økonomiansvarlig, der tænder på muligheden for at være med til at udvikle virksomheden yderligere.

Med reference til vores ejerleder og CEO får du ansvaret for en mindre økonomi-afdeling.

Dine opgaver bliver:

Økonomi og regnskab

  • At udarbejde budgetter, herunder likviditetsbudgetter
  • At udarbejde regnskabsanalyser og rapportering
  • At udarbejde årsregnskaber
  • At foretage controlling på udvalgte omkostningsgrupper
  • At levere nøgletal til direktion og bestyrelse
  • At forestå administration af vores amerikanske datterselskab i samarbejde med ekstern bogholder
  • At forestå bogføring og betalinger – evt. i samarbejde med en ekstern bogholder
  • At forestå ordrestyring, fakturering og opfølgning.

Kontrakt og indkøb

  • At forestå kontakt og forhandling med bank, revisor, forsikringsselskaber, telefonselskaber, IT-leverandører og andre leverandører – herunder løbende optimering og genforhandling af samarbejdsaftaler og kontrakter samt det overordnede juridiske ansvar
  • At forestå ansættelseskontrakter

IT og ERP

  • At forestå IT og ERP
  • At forestå GDPR-vedligeholdelse og QMS (ISO-9001)
  • At optimere de interne processer
  • At udvikle et dashboard-baseret rapporteringssystem

Strategi og forretningsudvikling

  • At sparre med vores CEO om investeringer, forretningsudvikling, strategi, personaleforhold, kundehåndtering mm.
  • At medvirke til at udvikle virksomhedens kultur
  • At assistere vores CEO ved komplekse og strategiske opgaver
  • At deltage i og levere input på bestyrelsesmøder

Det er vigtigt du har lyst til at blive en del af en mindre, ejerledet og ambitiøs virksomhed, hvor vi vil samarbejde, trivsel og vækst. Derfor er det også afgørende at du har lyst til at arbejde hands-on med ovennævnte opgaver i tæt samarbejde med eksterne leverandører og medarbejdere.

Du elsker at arbejde med tal og mennesker – og du brænder for at tage initiativ og optimere

Din erfaring og personlige gennemslagskraft skaber ro og tryghed blandt medarbejdere og kolleger, og du besidder et intellekt, der gør dig i stand til at forstå forretningen. Du formår at formidle komplekse tal og problemstillinger på en let forståelig måde, både verbalt og på skrift. Du har en naturlig evne til at samarbejde på alle niveauer – med medarbejdere, leverandører, direktion og bestyrelse.

Du har en uddannelsesmæssig baggrund som revisor, cand. merc., HD (R) eller lign.

Du har erfaring som chef for en økonomifunktion. Derudover har du erfaring med personaleledelse, har et godt øje for optimering og strømlining og er analytisk stærk. Du har styr på Microsoft Office-pakken, herunder Excel-baseret rapportering.

Som person går du gerne forrest, kommunikerer effektivt og får organisationen med dig. Du stiller høje krav til dig selv og dine samarbejdspartnere, er fuld af energi og brænder for vækst på alle planer. Humor ligger dig naturligt og du har let til smil. Du er vedholdende og når de mål du sætter dig for at nå.

Du taler og skriver selvfølgelig flydende engelsk og har egen bil.

Du skal være glad og trives – og vi vil hjælpe dig godt i gang

Du får rig mulighed for at udvikle dig, og i din dagligdag vil du møde en masse spændende mennesker og udfordringer.

Du vil blive kørt gennem et grundigt intro-program, så vi sikrer en god start og du hurtigt kommer ind i tingene.

Du får en god fast løn og pension, som vil modsvare din erfaring og kvalifikationer. Derudover vil du blive tilbudt efteruddannelse i flg. nærmere aftale.

Er du interesseret i en 4-dages arbejdsuge, er vi åbne for den mulighed.

Skynd dig at kontakte os – vi har brug for dig hurtigst muligt

Venligst send din ansøgning og CV som Word- eller Pdf-dokument til vækstrådgiver og rekrutteringskonsulent Ulrich Søgård, som står for det praktiske omkring ansættelsen.

Ansøgningsfrist: D. 6. maj 2019. Vi gennemgår ansøgningerne ved modtagelsen og afholder løbende samtaler. Derfor opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt.

E-mail: ulrich@ulrichsoegaard.dk
Tlf.: 20 16 04 67.

Venligst mærk ansøgningen ”CFO Confirm A/S”.

Ulrich glæder sig til at høre fra dig – også hvis du har spørgsmål til jobbet!

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Roskilde

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.