Find job
Specialkonsulent med politisk forståelse

Har du politisk forståelse, og kan du løse sekretariatsopgaver med mange interessenter?  

I Banedanmarks direktionssekretariat søger vi en ambitiøs og fagligt dygtig generalist med solid tyngde, der vil være med til at levere høj service til gavn for hele organisationen.   

Direktionssekretariatet har en koordinerende rolle i mange af Banedanmarks store milliardprojekter og tværgående programmer. Du får en central rolle, og skal sammen med dine kolleger varetage relationen til vores ejer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og en række centrale samarbejdspartnere. Samtidig er du med til at sikre, at den administrerende direktør og direktionen får den nødvendige og tilstrækkelige information.

Du bliver en del af et udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø, der med en uhøjtidelig omgangstone skaber gode rammer for sparring. 

Komplekse opgaver med mange interessenter 

Du får et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job med stor offentlig bevågenhed.  

Dine opgaver i direktionssekretariatet indebærer bl.a., at du udarbejder bidrag til vores ejer og direktion med til tider korte deadlines, varetager Banedanmarks whistleblowerordning samt har gennemslagskraft til på ad hoc-basis, at kunne indtræde i strategiske projekter og sikre fremdrift.

Direktionssekretariatet løser ofte komplekse opgaver og har stor berøringsflade med mange interessenter. Det er derfor vigtigt, at du kan skabe overblik, skære problemstillinger til og gøre teknisk fagligt stof let forståelig.

Du skal samtidig være serviceorienteret og god til at samarbejde med både interne og eksterne parter. Vi er ambitiøse med kvaliteten af vores arbejde, og du skal derfor være fagligt velfunderet, kunne levere høj kvalitet inden for stramme deadlines og formulere dig klart og stringent.  

I Banedanmark er din faglige og personlige udvikling vigtig. Derfor har vi som led i udviklingen af vores organisation fokus på individuelle karriere- og kompetenceudviklingsplaner.   

Gode kommunikationsevner og interesse for politisk styrede organisationer  

Du har en relevant akademisk kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit. eller lignende. Det er en forudsætning, at du har erfaring med politisk styrede organisationer og beslutningsprocesser. 

Du arbejder selvstændigt og drives af at skabe resultater og af at gøre en forskel. Det er væsentligt, at du har gode kommunikationsevner og kan formidle problemstillinger, resultater og anbefalinger klart og præcist, både mundtligt og skriftligt. 

Du har stærke samarbejdsevner og trives med opgaver med mange interessenter og høj kompleksitet. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel og trives i en dynamisk og alsidig hverdag med højt tempo.  

Løn  

Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Ansøgning og kontakt  

Vil du vide mere, så kontakt leder af direktionssekretariatet Nicolai Heric Leth. Send os din ansøgning, CV samt seneste relevante eksamensbevis hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg jobbet her” og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 20-05-2019.

Kontakt os

Nicolai Leth 
nhlh@bane.dk
41 71 27 30


I Banedanmark driver, vedligeholder og udvikler vi den danske jernbane. Vi er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Vi er i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov, til gavn for passager- og godstransporten.

Vi styrer og overvåger togtrafikken og udvikler jernbanen gennem store projekter som f.eks. Signalprogrammet, Elektrificeringsprogrammet, Den nye bane København-Ringsted og andre store anlægsprojekter.

Vores hverdag er præget af et højt fagligt niveau, samarbejde på tværs af fagområder og gode udviklingsmuligheder. Alt dette kan du læse meget mere om på vores hjemmeside www.banedanmark.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.