Find job

Marketingchef

Er du en energisk og idérig marketingchef, som brænder for marketing, branding og kommunikation i alle dets facetter, og kan du opbygge og udvikle en slagkraftig marketingfunktion? Har du solid erfaring med markedsføring fra en international B2B-produktionsvirksomhed, hvor du succesfuldt har understøttet B2B-salg? Så har du mulighed for at få en central rolle i en virksomhed med stort potentiale og et stærkt brand med base i Vestjylland i fornuftig kørselsafstand fra både Herning og Viborg.

Sætte dagsordenen for digital markedsføring og positionere brandet yderligere

Med reference til salgsdirektøren får du ansvaret for at opbygge og udvikle marketingfunktionen, som effektivt skal understøtte virksomhedens salgsaktiviteter i Europa. Du får en spændende og varierende hverdag, hvor du i samarbejde med to marketingassistenter driver alt fra intern kommunikation over i in-house materialeudarbejdelse til udvikling, planlægning og afvikling af internationale markedsførings- og brandingaktiviteter - herunder messer. Der er mange relevante kommunikationsplatforme, og det digitale vægter tungt; herunder udnyttelse af sociale medier samt udvikling og vedligeholdelse af websites. Som en naturlig del af jobbet søger du input fra organisationen, kunder og markedet med henblik på løbende at opsamle og strukturere kunde- og produktviden samt kundecases. Det omsætter og tilpasser du til markedsrettede marketing- og salgsmaterialer, brochurer og salgskampagner. Du fungerer ligeledes som tovholder i samarbejdet med eksterne marketingbureauer. Du kan forvente 15-25 rejsedage årligt i Europa.

Erfaren og initiativrig marketingchef; som ser mulighederne

Du har en relevant kommerciel videregående uddannelse og har erfaring med tilsvarende opgaver, hvor du har understøttet det internationale B2B-salg i en produktionsvirksomhed. Du har erfaring med samt stærk forståelse for digitale mediers mange muligheder, og med afsæt i en stærk forretningsforståelse, evner du at stille skarpt på netop de tiltag, som har størst forretningsmæssig værdi. Som kommunikator er du dreven og brænder for at levere spændende og målrettet kommunikation, såvel internt som eksternt. Du har en veludviklet strategisk tilgang, arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og evner at tænke ud af boksen, samtidig med at din operationelle eksekvering er stærk. Du drives af at skabe succeser i samarbejde med andre, ligesom dit energiniveau er højt, og du trives med selvstændigt at håndtere mange sideløbende opgaver og deadlines uden at miste overblikket eller det gode humør. Du er vant til at begå dig problemfrit på engelsk og dansk i skrift og tale.

Du får en unik mulighed for at sætte dit aftryk på næste stadie af vækstrejsen. Virksomheden har en ambitiøs strategi, hvor innovation og kundefokus er centrale nøgleord. Alt sammen med udspring i virksomhedens ekspertise og støttet af fortsatte investeringer og udviklingsambitioner.

Send dit CV

Rekrutteringsprocessen varetages af People Executive, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner, Jesper Dambo, fra People Executive på tlf. +45 5215 9732 - eller på mail: jd@people-x.dk. Send dit CV via "Søg jobbet her her på siden. Vi behandler kandidater løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.


Om virksomheden

Virksomheden er en markedsledende og innovativ mellemstor international produktionsvirksomhed i vækst med stærke værdier og stort potentiale. Virksomheden er beliggende i Vestjylland i fornuftig kørselsafstand fra både Herning og Viborg.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Vestjylland

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.