Selvkørende Senior Accountant søges til modevirksomhed i København, ProSelection | StepStone
Find job

Selvkørende Senior Accountant søges til modevirksomhed i København


Beskrivelse

Du bliver en del af en afdeling på i alt tre medarbejdere, som udover dig består af en dygtig debitorbogholder samt en CFO. Du vil få selvstændigt ansvar for egne opgaver men samtidig være i tæt samspil med dine kollegaer. Du vil få en central rolle i den daglige styring af virksomhedens økonomi, og der vil være gode muligheder for at sætte sit eget præg på rollen. Dine opgaver vil spænde fra bogføring til rapportering og klargøring af årsregnskab, men der vil særligt være fokus på kreditor- og finansbogholderiet. Dertil vil du få en bred kontaktflade både internt i virksomheden samt eksternt.

Arbejdsopgaver

  • Bogføring
  • Kreditorstyring
  • Finans
  • Afstemninger
  • Månedsafslutning
  • Rapportering
  • Diverse ad hoc-opgaver

Om virksomheden

Der er tale om en modevirksomhed, der beskæftiger ca. 30 medarbejdere. Virksomheden har eksisteret i knap 20 år og er en professionel og vækstende virksomhed, som er ejet af en kapitalfond. I virksomheden hersker der et kreativt og ungdommeligt miljø, hvor atmosfæren er uformel, dynamisk og energifyldt. Samtidig er det en virksomhedskultur, der bærer præg af, at man samarbejder og hjælper hinanden. Der tilbydes gode personaleforhold i form af sundhedsforsikring, kantineordning og sociale arrangementer.

Personlige kompetencer

Du har gerne erfaring fra en lignende rolle og gerne fra den kreative branche. Du er selvkørende, proaktiv og struktureret og tager ansvar for dine opgaver. Du har en praktisk tilgang til dine arbejdsopgaver og trives også med de mere manuelle opgaver. Ligeledes er du serviceminded og samarbejdsvillig, da det er en virksomhed, hvor man hjælper hinanden. Sidst men ikke mindst trives du i et energifyldt og ungdommeligt miljø, hvor du kan bidrage til den gode stemning.

IT-kompetencer

Gerne erfaring med Navision.

Uddannelse

Erfaring er vigtigere end uddannelse.

Sprog

Dansk og engelsk i skrift og tale.

Kontaktpersoner

Torben Jørgensen og Christina Laursen.

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID: 3261 
Kontrakt type: Fast stilling 
Arbejdstid: Fuldtid 
Løn: Løn efter kvalifikationer 
Sted: København 
Ansættelsesstart: Hurtigst muligt 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.