Find job

Teknisk leder til Viborg

Siden starten i 1996 er netIP vokset støt til i dag at være en af de stærkeste spillere inden for kundetilpassede infrastruktur- og kommunikationsløsninger. netIP er derfor med sine syv afdelinger i henholdsvis Thisted, Skive, Viborg, Herning, Holstebro, Aalborg og Aarhus en af Danmarks hurtigst voksende og førende udbydere på markedet. Der er tale om en virksomhed, der er stolt af sine medarbejdere, sit brand og som med den ”jyske” tilgang til tingene altid sikrer at være i øjenhøjde med kunderne. En stærk, målrettet og gennemarbejdet salgsstrategi, har nu sat kursen mod yderligere vækst.

Virksomheden tilbyder gennemtænkte IT-løsninger, der matcher kundernes situation og behov inden for:

Datacenter Kommunikation - Klienter  - Outsourcing - Portaler - Rådgivning.
 

netIP har en klart defineret ledelsesfilosofi, der bruges til at skabe åbenhed, tillid og tryghed. Herigennem udvikles en adræt og forandringsparat organisation, som kan tiltrække og fastholde de rette kompetencer. Vi har ingen medarbejdere, men vi har ansat en masse interessante mennesker, og det er udgangspunktet!

For os er målinger ikke tal, men evnen til at være i kontakt med hinanden og være tilstede for hinanden.

Virksomheden er kendetegnet af kvalitet, et unikt medarbejdermiljø og et sammenhold, der rækker ud over det sædvanlige. Læs mere på www.netip.dk.

Vi har travlt, og vi ønsker løbende at tilføre de nødvendige menneskelige og faglige ressourcer til fortsat at udvikle netIP A/S. Vi har travlt og søger nu til en nyoprettet stilling:

Teknisk leder til Skive/Viborg


Spillende træner, der brænder for udvikling af mennesker
Du har nu mulighed for at komme med på holdet hos en af branchens mest innovative IT-systemleverandører. Din væsentligste opgave bliver af ledelsesmæssig karakter, da du i tæt samarbejde med den lokale salgsleder og med reference til Leder af Operations er med til at sikre medarbejdernes udvikling og trivsel. Du løser opgaver sammen med dit team bestående af dygtige konsulenter, hvor I arbejder tæt sammen omkring den enkelte kunde med opgaver indenfor rådgivning, design, implementering og dokumentation af løsninger indenfor vores forretningsområder.

Du har erfaring fra enten en lignende stilling, og du har en bred faglig viden inden for hele viften af Microsoft-teknologier. Derudover har du erfaring med og brænder for ledelse. Din vigtigste egenskab er din evne til at forstå og agere i netIP’s ledelsesfilosofi og værdier, for dermed at kunne samle teamet og samarbejde på tværs i virksomheden.

Som leder i netIP arbejder du ud fra tanken om, at man skal være i stand til at udvikle sig selv, for at kunne udvikle andre. Du vil således arbejde intensivt med personlig udvikling sammen med en ekstern samarbejdspartner. Et element du skal kunne værdsætte for at blive en succes.

Som person er du selvstændig og har personlig gennemslagskraft. Du er struktureret, robust og tillidsskabende, og du evner at skabe langvarige relationer og loyalitet hos dine omgivelser. Med din entusiasme og positive tilgang i dagligdagen brænder du for at agere i en virksomhed, hvor medarbejderne er rigtige mennesker, og hvor trivsel er i højsædet. Du er en udpræget team-player med mennesket i centrum.

Motiveres du af faglige og personlige udfordringer og kan du genkende dig selv i netIPs værdier, så send os gerne en ansøgning.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulenter fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76 eller Jeanet Kristensen på +45 29 45 16 45.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Viborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.