Find job

Erfaren revisor? Brug for faglige udfordringer og interessante kunder?

Så skal du kontakte os; Vi søger en revisor til vores kunde – et konsulenthus i Storkøbenhavn, som tilbyder alsidighed i arbejdsopgaverne, samarbejde med kolleger – der værdsætter høj faglighed, og et godt spænd i kundegruppen. Der er tale om et stort konsulenthus, som sætter din fortsatte faglige og personlige udvikling helt i højsædet.

Et bredt udsnit af danske og internationale kunder:

I denne virksomhed handler det om som revisor at kunne lide at arbejde med både tal og mennesker. Du skaber nemlig en god kontakt og dialog med kunderne, som er små og mellemstore virksomheder. Du bliver en del af en afdeling, som servicerer et meget bredt udsnit af danske og internationale kunder – såvel den finansielle branche, medicinalbranchen, detailbranchen etc. er repræsenteret.

I denne stilling får du mulighed for at:

  • Arbejde med skønsmæssige poster (ejendomme, immaterielle anlægsaktiver, udviklingsprojekter etc.)
  • Sidde med virksomheder, der er tilstrækkeligt store til, at de har mange spændende regnskabs- og revisionsområder
  • komme hele vejen rundt om kunden – både med revision og rådgivning
  • Specialisere dig yderligere, hvis du finder et område særligt interessant
  • Få mere international erfaring
  • Forbedre dine forudsætninger i din videre karriere.

Indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdstid:

Du arbejder ud fra et proaktivt ståsted, hvor du tuner dig ind på den enkelte virksomhed og har en selvstændig kundekontakt. Det betyder bl.a., at du får indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdstid. Du tilbydes hjemmearbejdsplads, så du kan logge på hjemmefra og disponere over dine opgaver i både dag- og aftentimerne.

Teamspirit:

I denne virksomhed arbejder du i et team, og sammen udveksler I den nødvendige faglige sparring undervejs i hverdagen. Her er sammenholdet stærkt, og der afholdes flere sociale arrangementer og aktiviteter. 

Gode personale- og kundeforhold:

Overarbejde honoreres både som udbetalt løn og som afspadsering. Herudover er der bonusordninger, hvor du bliver honoreret for exceptionel god kundedialog eller varetagelse af hele kundeforholdet. Du får desuden glæde af flere personalegoder, herunder en lækker kantineordning.  

Dine kvalifikationer:

  • Du har en HD og flere års erfaring fra revisionsbranchen
  • Det er en fordel, hvis du har arbejdet med CaseWare 
  • Du har kendskab til flere ERP-systemer.

Dine personlige egenskaber:

  • Du går metodisk til dine opgaver og med en god struktur
  • Du fremtræder professionel og med fokus på service – du kan lide kontakten med kunderne
  • Du har en stor ansvarsfølelse og lægger vægt på resultater
  • Du er fleksibelt indstillet og befinder dig godt med at arbejde for forskellige virksomheder.

Hvis du vil videre: 

Har du spørgsmål, kontakter du chefkonsulent Tine Nissen Kornum på tlf.: 33 24 40 80.

Virksomheden vil gerne byde velkommen til en ny medarbejder snarest muligt: Så send os din ansøgning og dit CV inden så længe – gerne i Word – via "Søg jobbet her".

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Læs om Centrum Personale A/S her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Storkøbenhavn

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.