Find job

Teamchef – indkøb/salg til biogasindustrien

Er du skarp til køb, salg og værdisætning af substrater til biogas? Og har du erfaring med /interesse for global sourcing og indkøb til dansk biogasindustri? Så har vi et spændende job!

Jobbet - ganske kort

Som leder af et biogasteam under opbygning går du forrest – også operationelt – i alle led i afsætningskæden. Du skal videreudvikle vores lønsomme værdikæde for substrater og restprodukter, hvor vi håndterer produkter fra Danmark, men også køber globalt, fragter til Danmark, lagrer og videresælger.

Dine nye kolleger

Du bliver en del af afdelingen BioRec i HedeDanmark, som er i god vækst. Vi har i mere end 20 år arbejdet med organiske og mineralske restprodukter fra bl.a. fødevareindustrien til genanvendelse i landbruget (til foder, biogas og gødning). Vi er godt 20 kolleger på fire kontorer i Danmark og Sverige.

Hvad er det bedste ved at være ansat i HedeDanmark?

”Det bedste er, at jeg hele tiden arbejder med nye produkter og projekter inden for bl.a. biogas. Det er jo nærmest med en detektivagtig tilgang – og det er vildt spændende. Jeg sætter også pris på, at vi har et stærkt fagligt miljø internt”, fortæller markedschef Kasper Stefanek.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • opsøgende strategisk indkøb på globalt plan – over for potentielle leverandører, der har biogas-egnede produkter
  • ansvar for vores værdikæde (indkøb, logistik/fragt, oplagring og salg til primært danske biogasanlæg) 
  • ansvar for at import og distribution sker efter gældende regler
  • beregning af kostpriser, prissætning, forhandling og indgåelse af aftaler
  • budgettering og økonomiopfølgning
  • sikre vores synlighed hos danske biogasanlæg i en voksende branche
  • opbygning af dit team i takt med forventet vækst
  • ledelse af personalet i dit team

Vi forventer, at du:

  • har stort kendskab til biogasbranchen
  • har en kommerciel, teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse
  • har erfaring med strategisk salg og indkøb på højt niveau
  • taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau
  • er dygtig til at forhandle
  • kan skabe gode relationer blandt kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • er interesseret i at skabe de nødvendige relationer i udlandet
  • løser opgaverne kompetent og effektivt

Du skal forvente omkring 30 rejsedage årligt i udlandet.

Vi tilbyder dig:

Et spændende job i en virksomhed med mere end 150 års erfaring i at arbejde med naturen. Du får mulighed for at præge din egen hverdag og udvikle dit eget job i et fagligt stærkt miljø, hvor kollegerne også brænder for deres arbejde. Der er en stor grad af frihed i jobbet, men du vil også selv have et stort ansvar for at skabe succes. Der er tale om en fast stilling og løn efter kvalifikationer, hvor din base som udgangspunkt bliver på vores kontor i Aarhus, Kolding eller Høje-Taastrup.

Fakta om jobbet:

Arbejdssted:
Aarhus, Kolding eller Høje-Taastrup

Afdeling: 
BioRec

Tiltrædelse: 
Medio august

Ansøgningsfrist: 
11. juni 2019.

Har du spørgsmål?

Områdedirektør
Sune Aagot Sckerl
23 72 12 66.

Ansøgning:

Klik på knappen herunder og send din ansøgning med cv. 
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 19. juni og eventuelle 2. samtaler den 24. juni.

Læs mere om ansættelse og intro.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Århus, Kolding eller Høje-Taastrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.