Find job

Motiverende produktionsleder

- der gerne vil forandre og forenkle
Til produktionen på vores fabrik i Skive, har vi brug for en motiverende og engageret produktionsleder, der ser muligheder for forbedringer, også selvom vi allerede er ret LEAN - og som kan drive forandringsprocesserne.

 

Jobbet

Med reference til produktionschefen, får du sammen med en anden produktionsleder ansvaret for den daglige ledelse af dag- og natholdet. Du vil selvstændigt have ca. 25-35 operatører og teknikere fordelt på de to hold, som du skal sikre en effektiv drift af. Dit arbejde vil primært være på daghold, men du forventes også at være synlig på og for natholdet.

Du skal have et konstant og skarpt fokus på optimeringer, herunder i forhold til kvalitet og spild og for optimal udnyttelse af produktionsapparatet. Du skal sørge for, at medarbejderne får den rette instruktion og at der er den nødvendige og rigtige bemanding og det bliver også dit ansvar, at sikre et sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø.

Dig

Du skal først og fremmest være en motiverende og engagerende leder, der får med arbejderne til at følge dig. Du skal arbejde struktureret og systematisk, og være vant til at arbejde med LEAN. Du brænder for at optimere og drive processerne og må meget gerne have erfaring med og flair for teknik, fordi det vil gøre det nemmere for dig, at sætte dig ind i vores processer.

Du skal helst have nogle års erfaring fra en ordreproducerende virksomhed og hvis du også har en teknisk uddannelse, vil vi se det som en fordel.

Os

Vi er en god dansk produktionsvirksomhed, der er en del af en global koncern. Glud & Marstrand A/S generelt og Skive-fabrikken især er i en meget spændende udvikling. Vi har en direkte og uformel omgangstone og vi er alle dedikerede til at yde vores bedste. Vi tilbyder dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fysioterapi, massage m.v. på lokationen, pension og mulighed for sundhedsforsikring.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Verner Madsen på telefon 29 17 34 68 eller på mail: 
vma@glud-marstrand.com

Skriftlig ansøgning, vedlagt relevante bilag, fremsendes senest den 7. juni 2019 til Glud & Marstrand A/S, Att.: HR chef Sannie Tvermoes på: rekruttering@glud-marstrand.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Skive

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.