Find job

Safety Manager

Har du lyst til at arbejde med ”Functional Safety” af jernbane-, metro- og letbanesystemer i Metroselskabet?

Metroselskabet søger med tiltrædelse hurtigst muligt en Safety Manager til området sikkerhed for jernbane-, metro- og letbanesystemer til enheden Sikkerhed og Miljø (SE). Enheden har pt. 32 dedikerede og professionelle medarbejdere, der beskæftiger sig med myndighedsgodkendelser på miljø- og sikkerhedsområdet, samt tilsyn og koordinering af arbejdsmiljø i alle projektfaser.

Du bliver en del af sikkerhedsteamet, der i kraft af selskabets matrixorganisation arbejder med myndighedsgodkendelser, de danske nationale sikkerhedsmyndigheder, sikkerhedsprocedurer, kontrol af leverandørernes sikkerhedssystemer samt leverandørernes dokumentation i alle vore projekter. Desuden arrangerer vi eller deltager i sikkerhedsinspektioner og -auditeringer, der som ofte udføres sammen med den tilknyttede uafhængige sikkerhedsassessor.

Cityringsprojektet er i den fase, hvor tekniske delsystemer som SCADA, ATC, etc. bliver installeret og valideret. Din opgave i Cityringsprojektet bliver overordnet at sikre – gennem samarbejde med øvrige enheder og entreprenører – at grænsefladerne mellem verifikation, validering og assessering af de jernbanetekniske delsystemer (inkl. rullende materiel) fører planmæssigt frem til Cityringens samlede ibrugtagningstilladelse.

Ansvarsområder:

  • Koordinering af den samlede proces med trinvis godkendelse af Metroselskabets projekter.
  • Fremdrifts- og risikorapportering indenfor dine delprojekter.
  • Sikre at sikkerhedsdokumentationen lever op til de BOStrab, CENELEC og CSM-RA krav og standarder, der er gældende for projekterne.
  • Sikre at delsystemernes sikkerhed er afprøvet og dokumenteret.
  • Afholde og deltage i relevante møder med entreprenører.
  • Sikre at entreprenørerne har udarbejdet og overleveret den nødvendige dokumentation af tests. Dette sker i samarbejde med andre enheder i Metroselskabet samt den uafhængige sikkerhedsassessor, leverandører og myndigheder.

Personlige egenskaber:

Du arbejder struktureret, grundigt og analytisk. Du har viljen og evnerne til at samarbejde, og du har samtidig gennemslagskraft og evnen til at træffe en beslutning. Du er god til at planlægge og prioritere din tid, og du evner at holde mange bolde i luften samtidig.

Profil

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund.
  • Erfaring med projektledelse.
  • Relevant erfaring fra et tilsvarende job.
  • Erfaring eller lyst til at arbejde med myndighedsgodkendelse af jernbanesystemer.
  • Erfaring med og kendskab til brug af CENELEC-standarder EN50126, EN50128, EN50129 samt CSM-RA.
  • Kendskab til BOStrab og European Railway Safety Directive2004/49/EF vil være en fordel.
  • Gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

Metroselskabet tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en dynamisk organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, et godt arbejdsklima og gode kolleger.

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt Chief Safety Manager Gunni Frederiksen eller Director Safety and Environment Margot Brabrand på 3311 1700.

Ansøgningsfrist:

07.06.2019

Arbejdssted:

Ørestad

Kontaktperson:
Gunni S Frederiksen eller Margot Brabrand

tlf: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift 

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.