Find job

Studentermedhjælp til Digital Transformation & Data Science

Vi udvikler løbende vores forretning med nye spændende online løsninger indenfor kundesegmentet, som er professionelle virksomheder og organisationer, der arbejder med jura, skat og revision.

Vi søger en jurastuderende med interesse for praktisk anvendelse af teknologi.

Hvad indeholder jobbet?

Du bliver en del af et dynamisk og ungt team, der arbejder med at kombinere domæneforståelse for jura, design thinking, prototyping og machine learning. Teamet sidder sammen, og der vil være gode muligheder for faglig udvikling og sparring.

Opgaver:

  • I forbindelse med afholdelse af workshops og interviews med vores kunder er din rolle at supportere undervejs. Du er med til at planlægge og arrangere, og efterfølgende vil det være dig, der transskriberer.
  • Du vil indgå i arbejdet med løsningsprototyper, hvor du er en af fageksperterne, der sætter sig i kundernes sted og bruger din viden om jura. Du vil se på vores løsninger ud fra en juridisk professionel brugers perspektiv og give dit input til løsningsforbedringer eller nye retninger at gå.
  • Du indgår også, når teamet arbejder for at finde uløste problemer for kunderne. Du skal være med til at analysere brugerfeedback, -interviews og resultater fra machine learning-modeller.
  • Derudover skal du løse mindre ad hoc-rutineopgaver, hvor du tager ansvar for, at tingene bliver gjort.

Kvalifikationer

Det er et krav, at du læser jura og allerede har læst et par år. Det vil være en fordel, hvis du har erfaringer fra et tidligere studierelevant job.

Du er og har:

  • Erfaring med at anvende den juridiske metode og er optaget af, hvordan jura og teknologi spiller sammen
  • En grundlæggende viden om teknologi og web
  • En udpræget teamplayer
  • Indstillet på, at der er rutineopgaver, der også skal løses – og løses godt
  • Ambitiøs og målrettet
  • Glad for - og god til at formidle resultater. Du har fx ikke noget imod at præsentere resultater for større forsamlinger
  • Engelsk er vores koncernsprog, så vi forventer, at du er rutineret i skrift og tale.

Som person er du nysgerrig, åben og empatisk i dit møde med andre mennesker.

Du refererer til Head of Digital Transformation & Data Science Nichlas Resch, som du kan kontakte på tlf. 28125352, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du starter i midten af juli eller primo august. Timetal er på 15 pr. uge. Arbejdstiderne aftaler du med din leder. Du kan forvente rejseaktivitet til Stockholm et par gange om året.

Send dit CV, ansøgning og eksamensbeviser:
Via "Søg jobbet her".


Om Karnov Group

Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, VJS, Notisum, Change Board Member og Forlaget Andersen leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 60.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i København, Stockholm og Malmø beskæftiger Karnov Group i dag ca. 240 medarbejdere.

Læs mere om os på hjemmesiden
www.karnovgroup.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København K

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.