Find job

Director med ansvar for 3 forretningsområder

Det er en unik mulighed for at få strategisk indflydelse og se vores fremtidige businessplan blive til virkelighed. Og så er der alle muligheder for at præge vores fremtid og spille en vigtig rolle på en succesfuld vækstrejse,” fortæller CEO Gitte Alstrøm.

Velkommen til din nye arbejdsplads

A-consult, en del af AlfaNordic Group, tilbyder konsulentservice inden for regulatory affairs, quality assurance og pharmacovigilance, herunder til lægemidler, naturlægemidler, kosttilskud, medicinsk udstyr og kosmetik. Vi har 36 års erfaring i branchen, og vores kompetente konsulenter arbejder som brugerrepræsentanter og eksperter i projekter og produktioner, både i Danmark og internationalt.

Før os ind i fremtiden

Som director får du ansvar for 3 forretningsområder – regulatory affairs, quality assurance og pharmacovigilance – med dertilhørende 12 kompetente konsulenter, som rådgiver vores kunder inden for bl.a. registrering af lægemidler, medicinsk udstyr og i et vist omfang fødevarer samt opbygning og vedligehold af kvalitetssystemer og pharmacovigilance. Mere konkret indebærer det, at du:

  • er budgetansvarlig for forretningsområderne
  • udvikler, forankrer og driver businessplanen og strategien for dine forretningsområder
  • sikrer salg af konsulentydelser inden for forretningsområderne i tæt samspil med fagspecialister
  • deltager i kundemøder såvel på kontoret som hos kunderne
  • sikrer kontakt og kunderelationer til de eksisterende kunder
  • rådgiver og sparrer med kunder nationalt såvel som internationalt.

Tag de vigtige beslutninger i ledergruppen

Du står i spidsen for at drive og forretningsudvikle alle områderne, med både lederansvar samt budget og strategisk ansvar. Og så bliver du en del af en beslutningskraftig ledergruppe.” – Gitte.

Et værdibaseret team med høj faglighed i centrum

Du bliver ansvarlig for et team af både nyuddannede og erfarne konsulenter. Fælles for os er, at vi samarbejder og hjælper hinanden inden for hvert vores kompetenceområde. Vi har en høj grad af videndeling for at få opgaverne løst bedst muligt. Samtidig har vi et velfungerende kontorfællesskab med en god kantine, og vi afholder jævnligt sociale arrangementer, som tæller alt fra vinter- og sommerfester til glaspustning og julearrangementer.

Vi har et stærkt værdisæt med fokus på blandt andet rummelighed og frihed under ansvar. Og så har vi et rigtig godt sammenhold og passer godt på hinanden. Der er altid en hjælpende hånd og en god stemning.” – Gitte

Har du solid ledererfaring?

  • Du er helst uddannet cand.pharm. eller cand.scient. eller har en anden naturvidenskabelig akademisk uddannelse.
  • Du har solid erfaring inden for medicinal- og medicobranchen, hvoraf hovedvægten ligger på regulatory affairs (lægemidler og/eller medicinsk udstyr) og gerne med kendskab til quality assurance og/eller pharmacovigilance.
  • Du har erfaring med at samle og udvikle medarbejdere individuelt og som en del af et team.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.

Empatisk og procesorienteret leder med resultater for øje  

Som leder agerer du ubesværet både operationelt og strategisk, og du er en ærlig og tillidsvækkende kommunikator med god forretningsforståelse.

Du skal både have øje på kunderne, dine medarbejdere og resultaterne. Og så skal du glæde dig til at blive en del af vores team,” slutter Gitte.

Er du interesseret?

Stillingen er primært placeret i Herlev, hvor vi har til huse i dejlige lokaler sammen med AlfaNordic. Men vi er fleksible, så der er også mulighed for at arbejde hjemme afhængigt af opgaverne, ligesom dit arbejde i perioder kan foregå på kundernes lokationer. Da vi løbende behandler ansøgninger, vil vi anbefale dig at søge hurtigst muligt. Send din ansøgning til os pr. mail til job@a-consult.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om A-consult her: www.a-consult.com.

Læs mere om AlfaNordic her: www.alfanordic.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Herlev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.