Find job

Produktionsleder med ansvar for kvalitetssikring i produktionen til Outline Vinduer A/S

Brænder du for ledelse? Har du erfaring med kvalitetssikring af produkter? Har du erfaring fra produktion? Trænger du til nye udfordringer? Vil du udfordres i en ambitiøs og dynamisk virksomhed? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Om jobbet

Outline Vinduer søger en ambitiøs produktionsleder, der vil få ansvar for den daglige drift af en afdeling i produktionen og samtidig varetage en kvalitetsfunktion på tværs af hele produktionen. Du får en vigtig rolle som leder for en gruppe af dedikerede og loyale medarbejdere, der sætter en ære i, at vi leverer til tiden og i den høje kvalitet, som vi er kendte for.

Dine opgaver som produktionsleder bliver bl.a.:

  • Ansvar for daglig drift i en mindre afdeling på treholds skift
  • Motivere og engagere dine medarbejdere
  • Planlægning af ressourcer
  • Deltage i udviklingsprojekter til forbedring og effektivisering
  • Samarbejde med virksomhedens øvrige produktionsledere.

Dine opgaver som kvalitetskoordinator bliver bl.a.:

  • Kvalitetssikring på tværs af produktionen
  • Analyse af interne og eksterne reklamationer og igangsætte korrigerende handlinger ud fra data
  • Koordinering af tiltag/ændringer med relevante afdelinger
  • Troubleshooter
  • Processikring.

Vi kan tilbyde dig

Gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et spændende og udfordrende job, hvor der ikke er to dage, der ligner hinanden.

Du bliver en del af en stabil og velfungerende arbejdsplads med orden i tingene og et godt arbejdsmiljø. Du får hos Outline gode og kompetente kollegaer, som er stolte af de produkter og den service, vi leverer til vores kunder.

Om dig

Du har en praktisk faglig uddannelse og efterfølgende uddannet dig som produktionsteknolog eller lignende. Du har måske ikke den store ledelseserfaring, men har bestemt dig for at ville arbejde med ledelse.

Du skal have et brændende ønske om at arbejde med kvalitetssikring samt lean.

Som person er du struktureret, detaljeorienteret og målrettet. Du er praktiker, der foretrækker at arbejde hands on. Du er en dygtig og troværdig leder, der kan motivere dine medarbejdere og skabe et godt og effektivt team præget af engagement og stolthed. Det gør du ved at være klar i din kommunikation og i dine beslutninger med respekt for medarbejdernes kompetencer. Vi forventer også, at du er ambitiøs, har drive og tager ansvar for, at vi når de mål, vi sætter os. Vi lægger vægt på, at du bor i en fornuftig afstand fra fabrikken.

Vil du vide mere?

Er du velkommen til at kontakte produktionschef Michael Hejlesen tlf. 61 20 22 16 eller besøge vores hjemmeside www.outline.dk

Ansættelse

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende gennemgår ansøgninger og indkalder til samtale. Vi ser gerne at du kan tiltræde senest i starten af august. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Send din ansøgning via "søg jobbet her".


Outline Vinduer A/S

Outline Vinduer blev grundlagt i 1989 og har 255 medarbejdere. Siden 2005 har Outline været en del af det børsnoterede Inwido, Europas største vindueskoncern og et naturligt hjem for regionens stærkeste firmaer inden for komfort, indeklima og tryghed. I 2018 omsatte Inwido for 6,7 milliarder SEK og havde en operationel EBITA-margin på 9,9%. Inwido beskæftiger ca. 4500 medarbejdere og har virksomheder i Danmark, Estland, Finland, Irland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Farsø

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.