Find job

Grænsefladekoordinator (barselsvikar)

Har du lyst til at være en del af de store kollektive infrastrukturprojekter i Hovedstadsområdet?

Metroselskabet søger med tiltrædelse hurtigst muligt en grænsefladekoordinator med viden om lokalplan- og byggesager.

Som grænsefladekoordinator i enheden Naboer og Ejendomme vil du bl.a. skulle assistere vores fagprojektleder for grænsefladeprojekter med de mange ønsker, der er fra udviklere til at byudvikle i nærheden af metro og letbane.

Dine opgaver vil være indenfor emnerne sagsstyring og opfølgning, screening af sager ift. servitutter, intern høringsproces, udarbejdelse af høringssvar, mødedeltagelse og koordinering af møder, fokus på deadlines og prioritering samt videndeling på tværs af projekterne.

Naboer og Ejendomme er med til at skabe de infrastrukturelle rammer for visionerne om fremtidens København. Vi arbejder i krydsfeltet mellem borgernære bekymringer og de store politiske aftaler om infrastrukturanlæg og varetager som følge heraf mange grænseflader internt og eksternt. Opgaverne spænder bredt fra ekspropriation over naboret til aftaler, håndtering af grænsefladeprojekter og lovfortolkning.

Din profil

Du skal være skarp omkring struktur og have en systematisk tilgang. Du evner at sætte dig ind i tekniske problemstillinger og arbejde selvstændigt hermed. Du har viden om lokalplaner, byggesager, ekspropriation eller du har erfaring fra en kommune, hvor du har arbejdet med lokalplanlægning og/eller byggeandragender.

Du er diplomatisk og besidder politisk tæft. Du er god til at etablere netværk internt.

Du er kommunikativ stærk og evner at samarbejde og skabe et tillidsfuldt klima for drøftelser på tværs af specialer, specielt også i de vanskelige situationer.

Du tager initiativer for at sikre fremdriften i opgaverne, overholdelse af deadlines og skaber resultater.

Herudover er du serviceminded og kan bevare overblikket og det gode humør i en travl og til tider hektisk hverdag.

Du kan være uddannet landinspektør, jurist, byplanlægger, ingeniør eller lignende.

En del af vores arbejde foregår på engelsk, og det er derfor et krav, at du kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Karen Fentz Østergaard på tlf. 3311 1700.

Ansøgningsfrist:

30.05.2019

Arbejdssted:

Ørestad

Kontaktperson:
Hanne T. Schmidt

tlf: +45 3311 1700

Hjemmeside:

www.m.dk

Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift 

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.