Find job

Castellum Danmark A/S søger ejendomsfunktionærer til Vestegnen og City

Hvis du vil arbejde i ét af Nordens største, børsnoterede ejendomsselskaber og være med til at opbygge Castellums driftsteam, så læs videre:

Med en ejendomsportefølje på en samlet værdi af 89,2 mia. SEK., bestående af ca. 647 ejendomme, fordelt på 4,3 mio. m2, er Castellum én af de mest signifikante ejendomsselskaber i Danmark, Finland og Sverige.

I juni 2016 overtog Castellum ejendomsselskabet Norrporten og har nu 381 medarbejdere.

Den danske organisation består af et mindre team på pt. 10 medarbejdere, som forvalter en portefølje på 18 erhvervsejendomme med beliggenheder centralt i København og i Storkøbenhavn.

Alle medarbejdere brænder for at sikre en effektiv, teknisk forvaltning og yde professionel service til Castellums erhvervskunder.

Castellum tilbyder en udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på medarbejdertrivsel, faglige og personlige muligheder. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder ud fra vores domicil på Kay Fiskers Plads 9, 2300 København S, men med satellit på Vestegnen.

Du er velkommen til at læse mere om Castellum på: www.castellum.dk

Stillingen

Ejendomsdriften har været outsourcet, men nu er tiden kommet til at opbygge egen driftsorganisation og dermed ansætte ejendomsfunktionærer (Real Estate Responsibles) pr. 1. september 2019. Da kunden er i fokus hos Castellum, er det vigtigt for os, at vi selv har den daglige direkte kontakt med vores kunder, det har vi alle andre steder i Castellum, og nu følger København trop.

Som ejendomsfunktionær får du blandt andet ansvar for den daglige og løbende drift, vedligehold og pasning af en række udvalgte ejendomme i den eksisterende portefølje. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med dine kollegaer, og du bliver Castellums repræsentant eksternt i forhold til kunder og leverandører.

På baggrund af vedligeholdelsesplaner og årshjul for ejendommene har du ansvar for at gennemføre vedligeholdelsesarbejder, bæredygtigheds- og energitiltag.
Du foretager tilsyn iht. myndighedskrav, udfører egenkontrol og risikoforebyggende arbejder og sikrer, at alt arbejde kvalitetssikres, dokumenteres og afsluttes i henhold til indgåede aftaler. Castellum bliver en mere og mere digital arbejdsplads, og vores arbejdsopfølgning og målinger sker digitalt. Det er derfor vigtigt, at du føler dig tilpas med at arbejde med it, apps og computerprogrammer.

Derudover deltager du og giver input til budget- og prognoseprocessen i forhold til tiltag på de enkelte ejendomme, hvad enten der er tale om energioptimeringer og / eller bæredygtighedstiltag.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring som ejendomsfunktionær indenfor erhvervsejendomme.

Du har en relevant teknisk uddannelse, gerne med en håndværksmæssig baggrund samt kendskab til tekniske installationer og CTS-anlæg.

Udover flydende dansk i skrift og tale er kendskab til svensk og engelsk en fordel.

Du behersker diverse it-systemer og har let ved at sætte dig ind i nye. Vi anvender bl.a. LIME og Momentum.

Du har kørekort og kan dokumentere tilfredsstillende straffeattest.

Vi værdsætter kollegaer, der er kunde- og løsningsorienterede og har en Proaktiv og Passioneret tilgang til kunder, samarbejdspartnere og kollegaer, og som er i stand til at drive opgaver fra start til afslutning. Da rollen er meget selvstændig, er det afgørende, at du er god til at planlægge og organisere dit arbejde.

Proces

I processen samarbejder vi med en ekstern HR-konsulent. Hvis du har spørgsmål, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at ringe til Winnie Nissen, telefon 22962007. Deadline for ansøgning 6. juni 2019. Vi afholder samtaler løbende, hvorfor ansøgninger gerne modtages forud for deadline.

Ansøgning sendes til wn@winnienissen.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.