Find job

HR Manager

Med ledelse af 8 dygtige medarbejdere og reference til HR Direktør.

Er din faglige metier HR-administration med alt hvad det indebærer? Er du profilen, der sætter en ære i, at der er styr på de forretningsunderstøttende systemer og detaljer, som den spillende træner? Så kan du meget vel være den HR Manager vi er på udkig efter.

Personaleadministration, lønkørsel og HR-jura

Som en del af HR-ledergruppen på i alt 3 personer, bidrager du til at sikre det fortsatte arbejde med implementering af vores forretningsfokuserede HR-strategi. Du vil således bidrage med implementering af HR-projekter på tværs af Nobia DK i tæt samarbejde med dine kolleger i HR-afdelingen, som tæller i alt 13 personer. Ligeledes vil du indgå i relevante HR-projekter på koncernniveau.

I rollen som HR Manager er dit primære fokus ledelse af 8 medarbejdere i HR-administration og løn, ansættelsesretlig rådgivning og sparring til lederne i organisationen, sikre overholdelse af GDPR jf. vores guidelines og policies samt optimering af arbejdsgange og processer.

Centrale opgaver for dig og dit team er blandt andet:

  • Lønkørsel - alle ansatte i Nobia DK, både timelønnede og funktionærer
  • Rekruttering og employer branding samt introduktion af nye medarbejdere
  • Medarbejdersamtaler
  • Udarbejdelse af kontrakter og tillæg
  • Håndtering af årlig gageregulerings- og bonusproces
  • Administration af pension, ferie, feriefri, fritvalg, bruttolønsordning, firmabiler m.m.
  • Sygefravær og refusion
  • HR KPI-opgørelse og afrapportering

Som leder sikrer du, at opgaverne gennemføres effektivt og smidigt og med 'first time right'. Det kan du, fordi du sætter en ære i, at HR-masterdata, systemer og processer konstant er i synk med forretningsbehovet.

Positiv og respektfuld leder med hands-on-erfaring indenfor HR-administration

Din succes som HR Manager vil i høj grad afhænge af, at du med flere års erfaring inden for lønkørsel/personaleadministration i en større virksomhed, har kendskab til alle elementer af opgaverne og herudover også har en solid erfaring med ansættelsesret. Som en team-orienteret leder med en positiv 'can do' attitude, fokuserer du på et godt samarbejdsklima, afklarede roller og ansvar samt veltilrettelagte arbejdsprocesser og systemer. Du arbejder struktureret med opgaverne, du tager ansvar og med god dømmekraft og beslutningskompetence leverer du kvalitet til tiden. Du er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er drevet af at skabe resultater og bringe din HR-faglighed i spil, når du omsætter strategier og behov til handlinger, der skaber værdi for forretningen. Du evner, at overskue komplekse og mangeartede sammenhænge og kan på en enkel og ukompliceret måde viderebringe informationer og strukturere en enkel måde at håndtere disse komplekse opgaver på.

Du har flere års erfaring med større HR- og lønsystemer, ligesom du er vant til at bruge Microsoft Office-pakken, herunder Excel, Word og PowerPoint. Du skriver og taler ubesværet på dansk og engelsk.

Arbejdsstedet vil være i Ølgod, og der kan påregnes let rejseaktivitet udenfor Danmark i størrelsesordenen 5-10 dage; primært i Nordeuropa.

Muligheder

Hvis du har lysten og evnerne kan vi tilbyde en karriere med nationale og internationale muligheder. Vi har fokus på kompetenceudvikling, og vi giver dig mulighederne for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Send dit cv

People Executive medvirker til rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Direktør, Nobia Danmark, Charlotte Kruse på tlf. +45 7524 4777. Har du spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte Research Manager, Marianne Skriver Mou, fra People Executive på tlf. +45 3124 1962. Send dit cv via "Søg jobbet her" på siden. Vi behandler kandidater løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ølgod

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.