Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Teamleder til vores lager – aftenholdet

Vil du tage ansvar for vores aftenhold i en rolle, hvor du leder og fordeler arbejdet til 14 medarbejdere, og selv er en del af driften? Så er du måske vores nye Teamleder.

Din kommende leder, Warehouse Manager Lars Bertram Pedersen, fortæller:

”Du går forrest på aftenholdet og tager ansvar for, at opgaverne bliver løst. I starten bruger du tiden på at lære vores processer at kende, og når du kender dem, glæder vi os til at høre dine kvalificerede indspark til, hvordan vi kan gøre dem endnu bedre.”

Et moderne lager for hele Norden

Vores outbound-lager sender over 1.000 forsendelser om dagen til Danmark, Norge og Island. Du står for aftenholdet. Her kommer du til at arbejde med moderne udstyr som fx Apport WMS og pick-by-voice, der kan genkende din og dine medarbejderes stemmer og guide jer til at plukke de rigtige varer.

Du refererer direkte til vores Warehouse Manager. Herudover får du også et tæt samarbejde med vores Assistant Warehouse Manager og Teamlederen på morgenholdet.

Du leder og deltager selv i pluk-og-pak

Dit team tæller 7 faste lagermedarbejdere, som ligesom dig møder fra kl. 12 til 20 mandag til torsdag og fredag kl 12 til 19.30. Det er et erfarent team, hvor flere har holdt 10- og 20-års jubilæum. Derudover leder du vores servicemedarbejderteam med 7 deltidsansatte, som møder ind på forskellige dage efter skole fra kl. 16 til 20.

Dine primære opgaver bliver at:

  • sikre optimal og stabil drift på aftenholdet, så alle dine medarbejdere udfylder deres roller
  • være til stede og gå forrest på gulvet, mens du tager en aktiv rolle i pluk-og-pak
  • sikre dagens ordrer afvikles rettidigt og korrekt, og at deadlines overholdes
  • sørge for, at der altid er orden, så lageret fremstår som en sikker og ordentlig arbejdsplads
  • bidrage til optimering af lagerprocesser og deltage i lagerprojekter.

Erfaring med lager og evnen til at gå forrest

Du har erfaring med lager, og det kan være, du også har erfaring med lagerledelse. Uanset vil vores lagerchef give dig god faglig sparring og blive din mentor.

Herudover er der flere indgange til stillingen:

  • Udover erfaring fra et lager må du gerne nævne, hvis du har erfaring fra militæret eller ledelseserfaring fra fx detail.
  • Du er vant til at arbejde med IT – vi bruger Dynamics AX udover Apport.
  • Du har et stort overblik, så du kan holde styr på, at opgaverne kommer ud.

Engagerede kolleger og en fælles vision

Despec er Nordens ledende distributør af IT- og kontortilbehør. Med kontorer i Danmark, Sverige, Norge Finland og Island tilbyder vi skræddersyede og lokale løsninger for at optimere vores kunders salg. Vi er en proaktiv virksomhed, som kontinuerligt udvikler sine services og produktsortiment i takt med et hastigt voksende marked og med én klar vision: at være den foretrukne distributør i Norden inden for vores felt.

Hos Despec har vi passion for det, vi gør, og vi giver altid det bedste, vi har. Vi tror på, at det er denne tilgang, der skal til for at lede os mod vores fælles vision.

Som vores nye medarbejder kommer du igennem et godt onboarding-program, så du kommer godt fra start. Du får god sparring og oplæring af kompetente kolleger med mange års branchekendskab og erfaring – og så bliver du desuden en del af en virksomhed, hvor vi har fokus på din karriere både nu og fremadrettet.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jeppe Secher på 72 45 91 06.

Vi inviterer løbende til samtale, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jeppe Secher

Tlf. +45 72 45 91 06

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos StepStone.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Lynge

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.