Find job

Økonomichef

Vores klient, der er attraktivt beliggende i Trekantområdet, er et dansk datterselskab ejet af en velkonsolideret, større international koncern. Virksomheden, der er stærkt forankret på det danske marked, har samtidig en hastigt voksende omsætning på en række eksportmarkeder. Produktprogrammet består af et bredt og markedsledende koncept inden for tekniske løsninger og serviceydelser, og man er i dag en af de absolut førende aktører inden for sit felt. Som et led i den fortsatte forretningsudvikling, ønsker man at styrke den samlede økonomifunktion med en særdeles kompetent økonomi- og lederprofil.

International Projekt- og servicevirksomhed - Omsætning kr. 400 mio. - Etablering af ny økonomiafdeling

Jobbet:

Med reference til direktøren, og som medlem af en stærk ledergruppe, får du ansvar for at udvikle virksomhedens samlede økonomi- og IT-funktion. Du skal etablere en helt ny økonomiafdeling, både i forhold til struktur og systemer, men delvis også på mandskabssiden, hvor der bl.a. er behov for mere kompetence. Indledningsvis kommer afdelingen til at bestå af 2 til 4 medarbejdere.

Det er afgørende, at din tilgang til jobbet er forretningsorienteret og meget nærværende, både når det gælder faglighed og ledelse, idet du bliver aktivt involveret i hele resultatkæden. Du skal være med til at skabe synlighed og transparens på alle niveauer – også i de løbende projekter.

Som økonomichef får du desuden ansvar for at sikre:

  • Effektiv økonomistyring og valid rapportering til direktion, bestyrelse, samt moderselskab
  • Budgetopfølgning og likviditetsstyring
  • Månedlig rapportering og løbende controlling – også i forhold til de udenlandske datterselskaber
  • Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber – også internationalt
  • Udarbejdelse af moms- og skatteregnskab - også internationalt

IT bliver dit andet hovedansvarsområde, idet virksomheden er midt i en implementering af Navision 2017, der bl.a. skal danne fundamentet for en helt ny rapporteringsstruktur, der også skal fungere som et proaktivt ledelsesværktøj.

Kvalifikationer:

Du er en rutineret økonomichef med flere års praktisk erfaring fra et lignende job, eksempelvis i en større international projekt-, rådgivnings- eller produktionsvirksomhed. Du skal motiveres af at ”bygge noget nyt” og påtage dig rollen som en trendsætter og motivator, der sætter kursen og går forrest. Det er et krav, at du har erfaring med projektledelse og implementering af IT-systemer, ligesom du skal have indgående kendskab til Navision 2017. Du får en løbende kontakt til de udenlandske selskaber, herunder moderselskabet, hvilket kræver at du behersker engelsk i skrift og tale, ligesom det vil være en fordel med kendskab til tysk. Og så er du fortrolig med transfer pricing.

Du er proaktiv, ligefrem og uformel, og så er du samtidig en godt begavet ”hands-on” profil, der ikke er bange for at ”smøge ærmerne op” og tage fat. Du brænder igennem og evner at motivere din omverden, bl.a. via dit engagement og dine gode samarbejds- og forhandlingsevner, og det falder dig helt naturligt at skabe en stærk team-ånd og et effektivt samarbejde på tværs af organisationen.

Du tilbydes:

Et spændende, men også meget krævende lederjob i en markedsledende og solid projektvirksomhed, hvor du bliver en nøgleressource, både i forhold til direktion, ledergruppe og den øvrige organisation.

Du vil møde en ledelse og en organisation, der er præget af et højt engagement og en uformel omgangstone på alle niveauer.

Herudover får du en sjælden mulighed for at ”starte forfra på en næsten, ren tavle” og dermed sætte dit helt eget præg på etablering og drift af en ny, innovativ økonomiafdeling. En afdeling der fremover får en nøglerolle i hele virksomhedens internationale resultatkæde.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Er dette en udfordring for dig, bedes du uploade din ansøgning og CV mærket ”01.05.22” på denne side. Vi har ikke ansøgningsfrist på vores stillingsannoncer, idet vi indkalder kandidater successivt under rekrutteringsforløbet. Al henvendelse behandles fortroligt.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Line Fribæk Theodorsen
lft@eandersen.dk
Tlf.: +45 64 41 48 40

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Trekantområdet

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.