Find job

Senior Cloud Consultant

Netic er en højt specialiseret IT-driftsvirksomhed i kraftig vækst, og består i dag af mere end 90 medarbejdere. Netic har i mere end 15 år leveret best-of-breed forretningskritisk IT-drift til både den private og offentlige sektor. Netic er en del af Trifork-koncernen og har som primær opgave at drifte IT-løsninger, hvor Triforks primære opgave er projektbaseret softwareudvikling.

Vi arbejder med nogle af verdens nyeste og mest avancerede IT-teknologier og samtidig anvendes også solide gennemtestede løsninger, alt efter hvad formålet med opgaven er.

Hos Netic sættes der en dyd i gode, langvarige kundeforhold og fagligheden er altid i højsædet. Vi har højt til loftet og bestræber os på at skabe en attraktiv arbejdsplads med plads til både personlig og faglig udvikling med et mix af spændende opgaver, uformel organisation og frihed til selv at arbejde med sine opgaver.

Netic har hovedkontor i Aalborg, men har også afdelinger i Aarhus og København.  

Vi oplever stigende efterspørgsel efter cloud-løsninger blandt private virksomheder og den offentlige sektor, og vi søger derfor endnu en stærk profil til Aalborg med relevant cloud- erfaring:

Teamorienteret Senior Cloud Consultant 
Public Cloud – Container hosting


Du bliver ansvarlig for etablering, migrering og drift af applikationer i public cloud. Du udtænker og etablerer interne og eksterne cloud-løsninger samt sørger for den løbende rådgivning og sparring med kunden. Som en del af et specialiseret cloudteam får du indflydelse på udviklingen af Public Cloud-platformen og den måde der arbejdes med cloud-teknologier på.

Du kommer med en relevant baggrund indenfor IT og kan tidligere have arbejdet med softwareudvikling, automatisering af deployment eller drift af applikationer. Du har mindst et års erfaring med cloud og minimum 5 års erfaring med IT, hvor du har arbejdet med public cloud deployment (Infrastructure-as-a-Code) og public cloud platforme såsom Amazon Web Services, Google Cloud Platform eller Microsoft Azure.

Du er vant til at arbejde med containerteknologier såsom Docker og Kubernetes samt programmering og scripting i f.eks. Bash, Python, og du navigerer med lethed i Linux.

Hvis din tekniske værktøjskasse også indeholder erfaring med, eller kendskab til, Atlassian-produkter og Continuous Integration / Continuous Deployment (CI/CD) er dette en stor fordel.

Det forventes endvidere, at du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale samt bor i hensigtsmæssig køreafstand til kontoret i Aalborg.

Din arbejdsform er analytisk og struktureret og du er som person imødekommende og lægger vægt på at bidrage til det gode arbejdsmiljø. Du er god til at bevare overblikket over komplekse IT-områder og du er vant til at kommunikere IT-faglige problemstillinger med kunder på flere niveauer.

Vi tilbyder en spændende jobmulighed i en specialiseret IT-driftsvirksomhed i kraftig udvikling, hvor du bliver del af et team, som arbejder indgående med cloud. Du tilbydes udfordrende projekter indenfor en ny teknologi, og for den rette vil der være mulighed for at sætte sit eget præg på udviklingen. Hos Netic lægges vægt på et uformelt arbejdsmiljø, og du bliver derfor en del af en kultur, hvor fornuften råder og der er fokus på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Jeanet Kristensen på +45 29 45 16 45. For mere information om Netic besøg www.netic.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.