Find Job

Analytisk projektcontroller søges til forsyningsvirksomhed i København


Beskrivelse

Som projektcontroller vil du få ansvaret for at kontrollere og styre projektøkonomien på virksomhedens forskelligartede projekter. Du vil indgå i en økonomiafdeling på i alt seks medarbejdere, hvor du vil referere til virksomhedens økonomichef. Din hverdag vil være præget af en varieret opgaveportefølje og du vil i din opgaveløsning have en bred kontaktflade med både interne og eksterne aktører. Dine opgaver omfatter:

Arbejdsopgaver

  • Controlling af bygge- og anlægsprojekter samt tilskudsprojekter
  • Styring af projektøkonomi
  • Rapportering, intern og ekstern
  • Sparring med projektleder og udbudskonsulent vedr. kontrakter og budgetter
  • Deltagelse ved årsafslutning
  • Optimering og opfølgning af forretningsgangsbeskrivelser vedr. anlægsprojekter
  • Ad hoc.

Om virksomheden 

Her er tale om en virksomhed, som arbejder med udnyttelse af ressourcer til klimavenlig energi, og som bidrager til renere bymiljøer i det meste af hovedstadsområdet. Virksomheden beskæftiger ca. 165 ansatte fordelt på tre lokationer i hovedstadsområdet, og er Danmarks største virksomhed indenfor deres forsyningsart. Der eksisterer en behagelig og uformel atmosfære i virksomheden, og der lægges vægt på godt samarbejde på tværs af organisationen. Fra virksomhedens side tilbydes gode personaleforhold såsom sundhedsforsikring, pensionsordning, frokostordning, massageordning, fitnessrum samt personale- og idrætsforening.

Personlige kompetencer

Du er nysgerrig af natur og arbejder analytisk og detaljeorienteret. Da du vil varetage en udadvendt funktion, er det vigtigt at du trives med at have kontakt med mange forskellige mennesker af forskellige baggrunde. Du forstår derfor at kommunikere og samarbejde med forskellige faggrupper. Derudover er du en kvalitetsbevidst person, der har et godt overblik og som godt kan lide at skabe gode resultater.

IT-kompetencer

  • Du har flair for IT
  • Uddannelse & erfaring 

HD-R eller cand.merc. Du har gerne nogle års erfaring, men nyuddannede med den rette profil vil også kunne komme i betragtning. Uddannelse eller erfaring som projektleder vil være en fordel, men ikke et krav.

Sprog

Dansk

Kontaktpersoner

Torben Jørgensen og Kristine Lorentzen

Ansøgningsproces

Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection. 

Job ID: 3270 
Kontrakttype: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: København
Ansættelsesstart: Hurtigst muligt

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies on StepStone

We use cookies for statistical purposes and to make our website more user-friendly. Cookies are set by StepStone and our partners. If you click through to the page, you accept that cookies will be set for these purposes. Read more here about how we use cookies, as well as how you can opt out of cookies. You can withdraw consent at any time by deleting cookies.